Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

243 1 so, skarpe Curver, store Broer, Tunneller osv.; Banens højeste Punkt vilde blive 1765' (c. 562 m.) o. H. Med smalt Spor (3' 6") og en temmelig tarvelig Udstyring vilde Bekostningen for den 13,6 Miil (102 km.) lange Bane dog kun blive 4,668,000 Kr. Da Regjeringen havde bestemt foreløbigt ikke at fremme Sagen, indgav 8 Repræsentanter paa Storthinget 1871 et Andragende til dette om at beslutte, at Staten overtog Anlæget af Banen, naar dens Fortsættelse paa svensk Side var sikkret; Banen var af stor Betydning for den paagjældende Egn og vilde sandsynligviis ogsaa betale sig, da anstillede Beregninger gave et Overskud af rigeligt 4x/2 °/o. Storthinget vedtog dog at udsætte Sagen indtil videre. Ej heller i 1872 fandt Regjeringen at der var Grund til at søge tbagen fremmet. Departementet havde i Novbr. 1871 henvendt sig til Comiteen i Throndhjem, og denne havde oplyst, at der var tegnet 1,880,000 Kr. i Actier, men at Sagen var standset i Sverrig, hvor et privat Selskab, der torhandlede med engelske Entrepreneurer, ikke havde fundet den forventede Støtte hos Regjeringen; Comiteen havde derfor ogsaa frasagt sig sit Hverv, men paa et nyt Møde den n/n 71 var det blevet vedtaget at virke for Dannelsen af et svensk-norsk Sel- skab til Anlæg af hele eller en Deel af Banen; foreløbigt søgte man dog især at støtte Anlæget i Sverrig, forsaavidt den svenske Regjering ikke tog Sagen i sin Haand, hvad der ikke var usandsynligt. Paa Grund af Regjeringens Stilling til Sagen indbragtes der igjen den 14/2 72 paa Storthinget et Forslag af 21 Repræsentanter om at vedtage Anlæget. Hvorledes den hele svenske Tværbane end blev an- lagt, af Staten eller af Private, vilde Anlæget dog medtage lang Tid, og man kunde i Norge ikke være tjent med at vente derefter; i Thrond- hjem havde man derfor besluttet (som ovenfor nævnt), at arbejde for Anlæget af en Deel af Banen i Sverrig (Grændsen—Storsjøn), hvilket Anlæg ogsaa til Deels var sikkret, men nødvendigviis krævede en Fort- sættelse gjennem ISorge til Throndhjem. Forslaget gik derfor ud paa, at Storthinget skulde beslutte Anlæget af Merakerbanen ved Staten paa Betingelse af, at der havdes Sikkerhed for Anlæget af en Fortsættelse i Sverrig til Storsjøn eller Sundsvall, — at der tegnedes Actier for mindst 1,840,000 Kr., og at Staten fik Actier for sit Tilskud. Da Banen vilde sætte Throndhjem og Omegn i Forbindelse med svenske Egne med en stor Befolkning, med gode Betingelser for Agerbrug, med Bjergværker og store Skove, og hvor norske Producter, især Fisk, vilde finde god Afsætning, og da Banen tillige vilde styrke Landets Forsvar, saa indstillede Storthingets Jei'nbanecomitee den 4/< 72 For- slaget til Vedtagelse med den Tilføjelse, at der til forberedende Arbejder bevilligedes 400,000 Kr. for 1872—73, foruden det Beløb, der indkom