Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
243
1 so, skarpe Curver, store Broer, Tunneller osv.; Banens højeste Punkt
vilde blive 1765' (c. 562 m.) o. H. Med smalt Spor (3' 6") og en
temmelig tarvelig Udstyring vilde Bekostningen for den 13,6 Miil (102
km.) lange Bane dog kun blive 4,668,000 Kr.
Da Regjeringen havde bestemt foreløbigt ikke at fremme Sagen,
indgav 8 Repræsentanter paa Storthinget 1871 et Andragende til
dette om at beslutte, at Staten overtog Anlæget af Banen, naar dens
Fortsættelse paa svensk Side var sikkret; Banen var af stor Betydning
for den paagjældende Egn og vilde sandsynligviis ogsaa betale sig, da
anstillede Beregninger gave et Overskud af rigeligt 4x/2 °/o. Storthinget
vedtog dog at udsætte Sagen indtil videre.
Ej heller i 1872 fandt Regjeringen at der var Grund til at søge
tbagen fremmet. Departementet havde i Novbr. 1871 henvendt sig til
Comiteen i Throndhjem, og denne havde oplyst, at der var tegnet
1,880,000 Kr. i Actier, men at Sagen var standset i Sverrig, hvor et
privat Selskab, der torhandlede med engelske Entrepreneurer, ikke havde
fundet den forventede Støtte hos Regjeringen; Comiteen havde derfor
ogsaa frasagt sig sit Hverv, men paa et nyt Møde den n/n 71 var det
blevet vedtaget at virke for Dannelsen af et svensk-norsk Sel-
skab til Anlæg af hele eller en Deel af Banen; foreløbigt søgte man
dog især at støtte Anlæget i Sverrig, forsaavidt den svenske Regjering
ikke tog Sagen i sin Haand, hvad der ikke var usandsynligt.
Paa Grund af Regjeringens Stilling til Sagen indbragtes der igjen
den 14/2 72 paa Storthinget et Forslag af 21 Repræsentanter om at
vedtage Anlæget. Hvorledes den hele svenske Tværbane end blev an-
lagt, af Staten eller af Private, vilde Anlæget dog medtage lang Tid,
og man kunde i Norge ikke være tjent med at vente derefter; i Thrond-
hjem havde man derfor besluttet (som ovenfor nævnt), at arbejde for
Anlæget af en Deel af Banen i Sverrig (Grændsen—Storsjøn), hvilket
Anlæg ogsaa til Deels var sikkret, men nødvendigviis krævede en Fort-
sættelse gjennem ISorge til Throndhjem. Forslaget gik derfor ud paa,
at Storthinget skulde beslutte Anlæget af Merakerbanen ved Staten paa
Betingelse af, at der havdes Sikkerhed for Anlæget af en Fortsættelse
i Sverrig til Storsjøn eller Sundsvall, — at der tegnedes Actier for
mindst 1,840,000 Kr., og at Staten fik Actier for sit Tilskud. Da
Banen vilde sætte Throndhjem og Omegn i Forbindelse med svenske
Egne med en stor Befolkning, med gode Betingelser for Agerbrug, med
Bjergværker og store Skove, og hvor norske Producter, især Fisk,
vilde finde god Afsætning, og da Banen tillige vilde styrke Landets
Forsvar, saa indstillede Storthingets Jei'nbanecomitee den 4/< 72 For-
slaget til Vedtagelse med den Tilføjelse, at der til forberedende Arbejder
bevilligedes 400,000 Kr. for 1872—73, foruden det Beløb, der indkom