Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
føre Jernbanemateriel til Grændsen; men da den svenske Bestyrelse den
28 s 76 oplyste, at det var tidsnok om Banen var farbar i 1879, og da
det viiste sig, at den forhøjede Actietegning for den nye Linie var til-
vejebragt, saa indstillede Departementet, livorvel det fremdeles fastholdt,
at Banen skulde lægges paa den sydlige Bred, at Arbejdet stand-
sede for at Sagen paany kunde drøftes, og ved en kgl. Resolu-
tion af 3% 76 blev Arbejdet indstillet.
Nye Terrainundersøgelser bleve dog ikke foretagne, da man antog
at have tilstrækkelige Oplysninger i saa Henseende, men da Sagen
paany bragtes frem i Storthinget 1877, var Jernbanecomiteen ogsaa
meget misfornøjet dermed, da »localkjendte Mænd« havde paaviist, at
der fandtes en meget bedre Linie paa Nordsiden end den af Regjeringen
udstukne; grundet herpaa og i den Overbeviisning at den nordre Linie
vilde give en meget større Trafik, indstillede Comiteens Flertal, at
Banen skulde forlægges til Elvens Nordside, men ved Afstemningen i
Storthinget den 21 4 77 erklærede dette sig med 71 Stemmer mod 37
for, at Banen lægges paa Elvens Sydside efter den vedtagne Plan.
Arbejdet blev derefter gjenoptaget, og til dets Fortsættelse
vedtog Storthinget den 9/e 77 eenstemmigt en Bevilling for 1877—78
paa 2,276,000 Kr.
Ved den af Storthinget tagne Beslutning om Liniens Beliggenhed
følte Districterne N. for Elven sig naturligviis forurettede, hvad der bl.
andet gav sig Udtryk i en Skrivelse (af 22/s 77) fra Størdalshalsen til
Storthinget, hvori udtaltes, at Beslutningen især var foranlediget ved
Jernbanebestyrelsens »mangelfulde Undersøgelser« og »uefterrettelige Op-
givelser«, da der paa Nordsiden vai’ mindst 2 Linier, der vare baade
billigere og kortere; for at bøde paa den tilføjede Uret burde Staten
anlæggg et Sidespor til Størdalshalsen og bidrage til et Havne-
anlæg ved Størdalselvens Munding.
Det i 1874 udarbejdede Overslag paa 8,918,984 Kr. viiste sig
utilstrækkeligt, hvortil det store Banegaardsanlæg ved Throndhjem bidrog
noget, og ifølge en Indberetning af 19/2 78 maatte det forhøjes til
11,400,000 Kr., og til Fortsættelse af Arbejderne gaves der i de føl-
gende Aar følgende Bevillinger: i 1878 2,124,342 Kr., i 1879 1,600,000
Kr. og i 1880 1,085,000 Kr. eller omtrent Restbeløbet af den forhøjede
Overslagssum.
Banegaardsanlæget i Throndhjem. I Overslaget over Banen*
Støren—Aamot var beregnet 200,000 Kr. til Udvidelse af Endestationerne
i Throndhjem og Hamar, hvilket Beløb i 1876 blev forhøjet til 600,000
Kr., for Throndhjem alene, idet Udvidelsen af Hamar-Station overførtes
til Banen Ejdsvold—Hamar. Oprindeligt var det kun paatænkt at ud-