Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
246 —Meraker ikke skulde paabegyndes, før nye Undersøgelser vare fore- tagne. Uagtet Andragendet havde mange Talsmænd i Thinget, og uagtet Jernbanecomiteens Fleertal indstillede det til Vedtagelse, blev dog Re- gjeringens Forslag vedtaget med 73 mod 36 Stemmer den 4/e 75, og den forlangte Bevilling paa 2,960,000 Kr. til at fortsætte Arbejdet paa Merakerbanen givet. Actietegningen beløb sig i Marts 1875 til 1,841,300 Kr., naar Banen blev anlagt med smalt Spor, og til 1,824,100 Kr. naar den blev bredsporet, og da den betingede Actietegning saaledes omtrent var til- stede, blev Arbejdets Paabegyndelse befalet ved en kgl. Resolution af 3/z 75; den 11/ii s. A. blev det begyndt. Hidtil var der bevilliget 4,160,000 Kr., og da der i Begyndelsen af 1876 endnu havdes c. 2,570,000 Kr. af denne Sum, blev der af Re- gjeringen ikke forlangt nogen ny Bevilling for 1876—77. Det var altsaa i 1875 fastslaaet, at Banen skulde lægges gjennem Størdalen til Meraker, men om Liniernes Beliggenhed i Dalen opstod der en Uenighed, der truede med at omstøde det hidtil vedtagne ög forspilde det hidtil udførte Arbejde. Linien var hidtil bestemt at lægges paa Elvens sydlige Bred, men i 1876 modtog Storthinget et Andragende om at forlægge Banen til Elvens nordre Bred, hvor den vilde komme et bedre befolket District tilgode. Denne Plan var vel ikke ny, men var hidtil bleven forkastet, fordi den vilde gjøre Banen længere og kostbarere, og Hensynet til at Forlægningen vilde lette Anlæget af en Bane til Namsos kunde ikke tillægges stor Vægt, da Udsigten til en saadan Bane endnu var meget fjern. Storthingets Jernbanecomitee kom dog til et andet Resultat; den ansaa Anlæget af den nævnte Bane som meget sandsynligt, og der vilde i saa Tilfælde vindes saameget ved at forlægge Merakerbanen længere mod N., at den forøgede Udgift, fremkaldt ved Forlægningen, i Virkelig- heden kun blev c. 60,000 Kr. Den nordlige Linie vilde tilmed passere Størdalshalsen, et Knudepunkt for Egnens Trafik, hvor der vilde findes god Plads til en stor Station (en Omladningsstation, da Namsosbanen sandsynligviis vilde blive smalsporet), og i det Hele taget gaa gjennem gode Egne, og Comiteen indstillede derfor (J/e 76), at Regjeringen skulde lade anstille nye Undersøgelser, og forelægge Resultatet for næste Storthing; for den nye Linie skulde Actietegningen forøges med 60,000 Kr. Denne Indstilling vedtoges af. Storthinget den 12/e 76. Nogle faa Dage før denne Bestemmelse toges, havde en kgl. Reso- lution (af 3/e 76) netop approberet den paa den sydlige Bred udstukne Linie, og Regjeringen vilde søge at fremme Arbejdet, fordi Banen efter en tidligere Overeenskomst mellem den norske og svenske Anlægs- bestyrelse skulde være saavidt færdig i 1878, at man ad den kunde