Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
de nævnte Vandløb og Søer, er at betragte som Opland for Drammen,
en livlig Handelsby med stor Skibsfart, men til Transport af Producterne
saavel af Kvægavl og Agerbrug, som af Skov- og Bjergværksdrift, vare
de tilstedeværende Vandveje dog ikke fyldestgjørende, og Tanken om en
Jernbane fra Drammen til disse velbefolkede og productive Egne maatte
derfor naturligen opstaa. Efter et Andragende fra Drammens By blev
det ogsaa ved en kgl. Resolution af n/e 57 bestemt, at der skulde fore-
tages Terrainundersøgelser, og den 31/s 58 forelagdes Plan og
Overslag til en saadan Banes Anlæg.
Foruden Banelinien Randsfjord-Drammen var der undersøgt 3 for-
skjellige Linier Randsfjord—Christiania, men Terrainet frembød saa
store Vanskeligheder for dem alle, at de burde opgives for en Drammens-
Bane, der overalt fandt heldigt Terrain langs Elven, undtagen paa en
kort Strækning nær Randsfjorden, hvor bl. a. Elven maatte passeres 8
Gange; Endestationen var foreslaaet anlagt ved Bergerkjærnet, c. 4000
Al. fra Randsfjorden, hvor der var en god Havn i Elven, der derfra
til Søen let kunde gjøres sejlbar. Banens hele Længde blev li1/* Miil
(85 km.), og anlagt som en let, smalsporet Bane vilde den koste c.
4,284,000 Kr.
I Septbr. 1859 udstedtes en Indbydelse til Actietegning,
ifølge hvilken Actier, tegnede af Communer, skulde indbetales i 20, af
Private i 5 Aar; alle Actier skulde være ligeberettigede, og Staten over-
tage Anlæget mod at oppebære de tegnede Actier; Tegningen skulde
dog kun være bindende, forsaavidt Anlæget vedtoges af Storthinget
senest i 1862. Efter denne Indbydelse tegnedes 1,381,700 Kr. (c. 32 0 o
af Overslagssummen).
Der indsendtes dernæst et Andragende til Departementet om at
forelægge Sagen for Storthinget 1860, men især af finantsielle Hensyn
blev det paa Departementets Indstilling bestemt ved en kgl. Resolution
af 21/3 60, at der foreløbigt intet Skridt skulde gjøres i den Retning,
og først i 1862 blev Sagen bragt frem. Ifølge indhentet Erklæring var
det unødvendigt at foretage Forandringer i Plan og Overslag fra 1858,
undtagen for eet Punkts Vedkommende: Den paatænkte Linie berørte
som ovenfor nævnt Hønefos ved Beigna-Elv, men den nederste Deel af
denne Elv indtil Heen er usejlbar paa Grund af flere Fosser, og for at
inddrage den øvre Deel og Søen Spirillen i Banens Omraade, burde
Heen sættes i Forbindelse med Banen enten ved at føre Hoved-
banen derover eller ved en Sidebane; paa Grund at vanskeligt Terrain
foresloges en Sidebane, construeret som Hestebane, der vilde blive c.
0,8 Miil (6 km.) lang og koste 316,000 Kr., saaledes at hele Over-
slagssummen steg til 4,600,000 Kr. foruden 40,000 Kr. til Oprensninger
i Elven mellem Heen og Spirillen.