Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
250 de nævnte Vandløb og Søer, er at betragte som Opland for Drammen, en livlig Handelsby med stor Skibsfart, men til Transport af Producterne saavel af Kvægavl og Agerbrug, som af Skov- og Bjergværksdrift, vare de tilstedeværende Vandveje dog ikke fyldestgjørende, og Tanken om en Jernbane fra Drammen til disse velbefolkede og productive Egne maatte derfor naturligen opstaa. Efter et Andragende fra Drammens By blev det ogsaa ved en kgl. Resolution af n/e 57 bestemt, at der skulde fore- tages Terrainundersøgelser, og den 31/s 58 forelagdes Plan og Overslag til en saadan Banes Anlæg. Foruden Banelinien Randsfjord-Drammen var der undersøgt 3 for- skjellige Linier Randsfjord—Christiania, men Terrainet frembød saa store Vanskeligheder for dem alle, at de burde opgives for en Drammens- Bane, der overalt fandt heldigt Terrain langs Elven, undtagen paa en kort Strækning nær Randsfjorden, hvor bl. a. Elven maatte passeres 8 Gange; Endestationen var foreslaaet anlagt ved Bergerkjærnet, c. 4000 Al. fra Randsfjorden, hvor der var en god Havn i Elven, der derfra til Søen let kunde gjøres sejlbar. Banens hele Længde blev li1/* Miil (85 km.), og anlagt som en let, smalsporet Bane vilde den koste c. 4,284,000 Kr. I Septbr. 1859 udstedtes en Indbydelse til Actietegning, ifølge hvilken Actier, tegnede af Communer, skulde indbetales i 20, af Private i 5 Aar; alle Actier skulde være ligeberettigede, og Staten over- tage Anlæget mod at oppebære de tegnede Actier; Tegningen skulde dog kun være bindende, forsaavidt Anlæget vedtoges af Storthinget senest i 1862. Efter denne Indbydelse tegnedes 1,381,700 Kr. (c. 32 0 o af Overslagssummen). Der indsendtes dernæst et Andragende til Departementet om at forelægge Sagen for Storthinget 1860, men især af finantsielle Hensyn blev det paa Departementets Indstilling bestemt ved en kgl. Resolution af 21/3 60, at der foreløbigt intet Skridt skulde gjøres i den Retning, og først i 1862 blev Sagen bragt frem. Ifølge indhentet Erklæring var det unødvendigt at foretage Forandringer i Plan og Overslag fra 1858, undtagen for eet Punkts Vedkommende: Den paatænkte Linie berørte som ovenfor nævnt Hønefos ved Beigna-Elv, men den nederste Deel af denne Elv indtil Heen er usejlbar paa Grund af flere Fosser, og for at inddrage den øvre Deel og Søen Spirillen i Banens Omraade, burde Heen sættes i Forbindelse med Banen enten ved at føre Hoved- banen derover eller ved en Sidebane; paa Grund at vanskeligt Terrain foresloges en Sidebane, construeret som Hestebane, der vilde blive c. 0,8 Miil (6 km.) lang og koste 316,000 Kr., saaledes at hele Over- slagssummen steg til 4,600,000 Kr. foruden 40,000 Kr. til Oprensninger i Elven mellem Heen og Spirillen.