Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

251 Der foretoges dernæst Optællinger af Færdslen i de paagjældende Linier, og paa Grundlag deraf opstilledes Rentabilitetsberegninger, hvorefter Overskuddet i det 1ste, 5te og 10de Driftsaar vilde blive resp. c. 2, 4 og 5 °/o af en Anlægssum paa 4,600,000 Kr. Efterat Ingenieurcommissionen i alt Væsentligt havde tiltraadt Pla- nen, idet den kun tilraadede at lægge Endestationen umiddelbart ved Randsfjorden, da det øverste Stykke af Elven hyppigt vilde spærres af lis og Tømmersamlinger, indgav Departementet en Indstilling (6/s 63) om Sagen, hvori det fremhævede Banens store Betydning, idet der ved den kun HVé Miil (85 km.) lange Bane og ved Elve og Søer aabnedes Ad- gang til Udskibningshavnen Drammen for Districter, der ligge indtil 30 Miil (226 km.) derfra; det samme kunde vel opnaaes ved en Kanali- sering af Vandløbene, men foruden at Bekostningen blev større (4,756,180 Kr.), saa vilde en saadan Forbindelse blive mindre fyldestgjørende, f. Ex. for Persontrafik, og ikke brugelig hele Aaret; Banen, hvis Betydning for Egnen kunde sees af den rigelige Actietegning, vilde tillige spare nye Vejanlæg til et Beløb paa 800,000 Kr. Af finantsielle Hensyn ansaa Departementet det for rettest at fordele Anlæget paa 2 Finantsperioder, saaledes at der i 1864/e6 kun blev anlagt omtrent Halvdelen eller Stræk- ningen Drammen—Vikersund, hvortil Bekostningen var beregnet til 2,220,000 Kr., og i Overensstemmelse hermed forelagdes der Storthinget kgl. Propositioner af 6/3 og 8/&63; (den sidste nærmest om at til- vejebringe Pengene ved et større Statslaan, som Finantsdepartementet tidligere havde modsat sig). Et Mindretal i Storihingets Jernbanecomitee fraraadede at gaa ind paa dette Baneanlæg, som vel hørte til dem, som først burde tages for, hvis ikke Staten allerede havde bragt altfor store Offre for Jernbane- anlægene, men paa den anden Side maatte Banen ansees for et mindre nødvendigt, og i ethvert Tilfælde lidet rentabelt Foretagende; de paa- gjældende Egne vare allerede begunstigede med gode Communicationer, og Trafiken paa den vilde neppe blive stor, da der langs Halvdelen af den var Dampskibsfart, og langs den hele en Vandvej til Transport af Tømmer, og meget af Trafiken vilde fremdeles gaa ad de gode Chaus- seer til Christiania; dei' var ingen Opfordring for Staten til at bringe store Offre for en Bane, der ikke vilde gavne hele Landet, men højst kun et enkelt District. Fleertallet tilraadede derimod Anlægget, mindre for de directe For- dele, uagtet Banen sikkert vilde betale sig, end for de indirecte, der altid følge med et Jernbaneanlæg, og hvoriblandt her særligt var en Indskrænkning af den for Landbruget saa skadelige, vidtløftige Trans- port ved Hestekraft; Transport af Tømmer paa Banen vilde sikkert blive stor og afløse den uheldige, tidsspildende Flaadning, hvorved det