Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
Der foretoges dernæst Optællinger af Færdslen i de paagjældende
Linier, og paa Grundlag deraf opstilledes Rentabilitetsberegninger,
hvorefter Overskuddet i det 1ste, 5te og 10de Driftsaar vilde blive resp.
c. 2, 4 og 5 °/o af en Anlægssum paa 4,600,000 Kr.
Efterat Ingenieurcommissionen i alt Væsentligt havde tiltraadt Pla-
nen, idet den kun tilraadede at lægge Endestationen umiddelbart ved
Randsfjorden, da det øverste Stykke af Elven hyppigt vilde spærres af
lis og Tømmersamlinger, indgav Departementet en Indstilling (6/s 63) om
Sagen, hvori det fremhævede Banens store Betydning, idet der ved den
kun HVé Miil (85 km.) lange Bane og ved Elve og Søer aabnedes Ad-
gang til Udskibningshavnen Drammen for Districter, der ligge indtil 30
Miil (226 km.) derfra; det samme kunde vel opnaaes ved en Kanali-
sering af Vandløbene, men foruden at Bekostningen blev større (4,756,180
Kr.), saa vilde en saadan Forbindelse blive mindre fyldestgjørende, f. Ex.
for Persontrafik, og ikke brugelig hele Aaret; Banen, hvis Betydning for
Egnen kunde sees af den rigelige Actietegning, vilde tillige spare nye
Vejanlæg til et Beløb paa 800,000 Kr. Af finantsielle Hensyn ansaa
Departementet det for rettest at fordele Anlæget paa 2 Finantsperioder,
saaledes at der i 1864/e6 kun blev anlagt omtrent Halvdelen eller Stræk-
ningen Drammen—Vikersund, hvortil Bekostningen var beregnet til
2,220,000 Kr., og i Overensstemmelse hermed forelagdes der Storthinget
kgl. Propositioner af 6/3 og 8/&63; (den sidste nærmest om at til-
vejebringe Pengene ved et større Statslaan, som Finantsdepartementet
tidligere havde modsat sig).
Et Mindretal i Storihingets Jernbanecomitee fraraadede at gaa ind
paa dette Baneanlæg, som vel hørte til dem, som først burde tages for,
hvis ikke Staten allerede havde bragt altfor store Offre for Jernbane-
anlægene, men paa den anden Side maatte Banen ansees for et mindre
nødvendigt, og i ethvert Tilfælde lidet rentabelt Foretagende; de paa-
gjældende Egne vare allerede begunstigede med gode Communicationer,
og Trafiken paa den vilde neppe blive stor, da der langs Halvdelen af
den var Dampskibsfart, og langs den hele en Vandvej til Transport af
Tømmer, og meget af Trafiken vilde fremdeles gaa ad de gode Chaus-
seer til Christiania; dei' var ingen Opfordring for Staten til at bringe
store Offre for en Bane, der ikke vilde gavne hele Landet, men højst
kun et enkelt District.
Fleertallet tilraadede derimod Anlægget, mindre for de directe For-
dele, uagtet Banen sikkert vilde betale sig, end for de indirecte, der
altid følge med et Jernbaneanlæg, og hvoriblandt her særligt var en
Indskrænkning af den for Landbruget saa skadelige, vidtløftige Trans-
port ved Hestekraft; Transport af Tømmer paa Banen vilde sikkert
blive stor og afløse den uheldige, tidsspildende Flaadning, hvorved det