Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

9 nemlig Frederiksberg, Aarhuus og Odense, 3 har mellem 20 10,000, nemlig Aalborg, Randers og Horsens; 11 har mellem 10 5,000, nemlig Helsingør, Fredericia, Viborg, Svendborg, Vejle, Kolding, Rønne, Sia gelse, Roskilde, Nyborg og Nakskov, de øvrige Byer have under 5000, og mange af dem ere meget smaa, den mindste, Sandvig, har kun 323 Indbyggere. Af Landets 74 Kjøbstæder og Handelspladser (Frederiksberg ikke medregnet) ligger 55 umiddelbart ved det aabne Hav, ved l1 jord ellei Sund [3 af disse, nemlig Skagen, Sæby og Sandvig have dog ingen Havn], 6 ligge ved Aaer og saa nær ved disses Udløb i Havet, at de ere tilgjængelige for mindre Skibe [Næstved, Saxkjøbing, Odense, Ribe, Varde og Skive], 5 [St. Hedinge, Maribo, Hjørring, Viborg og Holste- bro] have en Ladeplads i 1—2 Mils Afstand (de to første ere endog ved Jernbane forenede med Ladepladsen) og der er altsaa kun 8, dei ere fuldstændige Landstæder [Hillerød, Ringsted, Sorø, Slagelse, Rødby, Aakirkeby, Skanderborg og Silkeborg]. Allerede de ved Kjøbstæderne værende Havne løbe op til et ret anseeligt Antal, og naar hertil føjes de til Ladepladserne hørende Havne, der i Almindelighed kun ere tilgjængelige for smaa Skibe, vil det vise sig, at Landet i Forhold til sin Størrelse har et meget rigeligt Antal Udskibningssteder langs Kysten (regnes de naturlige Havne- og Anker- pladse med beløber det sig til 155), og kun Jyllands Vestkyst er meget sparsomt forsynet, idet der kun findes een Havn, den i 1874 aabnede Havn ved Esbjerg, samt Indløbet til Liimfjorden ved Agger, der dog kun er tilgængelig for Smaaskibe. Befolkningens Erhvervskilder. Paa Grund af Landets natuilige Beskaffenhed og heldige klimatiske Forhold søger en stor Deel af Be- folkningen sit Livsophold ved Agerbrug, hvad ogsaa fremgaaer deraf, at Landbefolkningen udgjør c. 76 °/o af den hele Befolkning; en Del af disse ernære sig vel ved Haandværk, Industri, Søfart og Fiskeri, men efter Folketællingen i 1870 er der dog endnu 44,2 °/o at Befolkningen, der ernære sig ved Agerbrug, og benyttes dette Forholdstal, der i de foregaaende 20 Aar omtr. har holdt sig uforandret, for Folkemængden i 1880, vil i dette Aar c. 870,000 Individer henhøre til denne Klasse. Og hertil bør endnu henregnes en ikke ringe Del af dem, dei’ ved Folke- tællingen opføres som Daglejere og Arbejdsfolk, og som udgjøie 15,9 /o (i 1880 c. 313,000). Fabrik- og Haandværksdrift beskæftiger derefter den største Del af Befolkningen, nemlig 20,9 °/o (i 1880 c. 412,000 Indv.), og her til bør ligeledes føjes en Deel af de ovenfor nævnte Daglejere og Ar- bejdsfolk. Fabrikdrift er dog ikke stærkt udviklet, især naar man vil