Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
253 40,000 Kr., nu var forhøjet til 4,728,000 Kr., hvoraf i 1863 var be- villiget 2,320,000 Kr., og der altsaa var et Restbeløb paa 2,408,000, at dette blev bevilliget og ligeligt fordelt for Aarene 1867/69. Indstil- lingen vedtoges eenstemmigt af Storthinget den 7/ö 66. Den hele Overslagssum var saaledes bevilliget, Arbejdet skred jevnt fremad, og efterhaanden aabnedes enkelte Strækninger af Banen for midlertidig Drift, saaledes som det sees af Tabel VI; den 13de Octbr. 1868 var med den sidste Strækning hele Banen aabnet for almindelig Trafik. I 1868 var ogsaa (len under Jernbanens Bestyrelse henlagte Damp- skibsfart paa Spirillen begyndt, og ved en kgl. Resolution af 8/io 68 blev en Driftsbestyrelse for Banen oprettet, men som det senere (under »Jernbanen Christiania—Drammen«) vil blive omtalt, blev Be- styrelsen i 1873 forandret og forenet med den tilstødende Banes. Ifølge den oprindelige Plan skulde Endestationen ved Rands- fjord ikke lægges umiddelbart ved Søen, men ligesom Ingenieurcom- missionen i 1863 havde udtalt sig for at forlægge Stationen til Søen, saaledes indkom der flere Andragender derom, og om tillige at lægge den over paa den anden (den østlige) Bred af Elven for at skaffe Eg- nen en lettere Adgang til Stationen. Efter lange Forhandlinger herom, traf man omsider en Afgjørelse, der blev approberet ved en kgl. Reso- lution af 19/io 67, hvorefter Stationen blev lagt ved Søen paa Elvens vestlige Bred med Spor til forskjellige Lossepladse. Der virkedes dog fremdeles for at faa Stationen lagt over paa Østsiden, Andragender derom indsendtes til Storthinget i 1875 (hvor Sagen ikke kom til For- handling) og i 1876, da Sagen henvistes til Regjeringens nærmere Under- søgelse og Afgjørelse. Ogsaa for denne Bane gav Mangelen paa Driftscapital Anledning til mange Vanskeligheder, og nødsagede til gjentagende Gange at op- tage større ag mindre Laan. I Aarene 1869—77 maatte Regje- ringen saaledes 8 Gange søge Storthingets Bemyndigelse til at Banen optog Laan, deels til Udvidelse af existerende Stationer (især Drammens), deels til Anlæg af nye, til Indkjøb af et Dampskib til Fart paa Tyri- fjord, til Anskaffelse af Locomotiver og Vogne, osv. De forlangte og af Storthinget bevilligede Laan vare af meget forskjellig Størrelse, fra 8000 Kr. i 1871 til 609,200 Kr, i 1874, og beløb sig ialt til 1,231,4502/s Kr. eller c. 26 % af Anlægssummen. Et af Bestyrelsen i 1878 ind- sendt Andragende om et Laan paa 100,000 Kr. til Driftscapital blev afslaaet af Storthinget.