Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

254 Sidebanerne: Hougsund—Kongsberg og Vikersmd—Krøderen. Efterat Storthinget i 1863 havde vedtaget Arlæget af Banen Drammen—Randsfjord, søgte de tilstødende Egne ogsaj at benytte denne Bane for at komme i let Forbindelse med hele denne Landsdeels Hoved- udskibningspunkt, Drammen, og allerede i 1864 søgte saavel Kongsberg Commune som Communerne om Indsøen Krøderen on, at Regjeringen vilde lade foretage Terrain undersøgelser for Sidebaners Anlæg fra disse Steder til Hovedbanen; ved kgl. Resolutioner af27/ö65 og 16/ö 67 bleve disse Undersøgelser ogsaa befalede udførte. Til Kongsberg-Sideban en indsendte Jernbmedirecteuren et Forslag under 14/s 66. Banen skulde udgaa fra Stationen Hougsund paa Hovedbanen, følge Dalstrøget langs Vestfoss-Elvm, gaa forbi Fi- skumvandet, passere gjennem en Sænkning i det Højdedrag, der gaaer paa Laagens vestlige Bred, og derpaa stige ned til Kongsberg i Laagen- Dalen; at sætte Banen her i Forbindelse med Laagen var ugjørligt paa Grund af den store Niveauforskjel mellem Banen og Elven, og ej heller af stor Betydning, da Elven først bliver sejlbar en længere Strækning nedenfor Kongsberg. Forslaget indeholdt for den, Hougsund nærmest liggende Strækning tre Alternativer, som i Retning, Længde og Be- kostning dog kun afvege- meget lidt fra hverandre og alle havde meget stærke Stigninger. Efter at nøjagtigere Undersøgelser af 2 af disse Alternativer vare foretagne, indsendte Directeuren den 20/i 69 et nyt Forslag til alle Linier, og af disse anbefalede derpaa Ingenieurcommis- sionen en, der vilde blive 3,7 Miil (28 km.) lang og medføre en Bekost- ning paa 1,140,000 Kr. Beregninger anstilledes over den formodede Indtægt af Banen, og man kom derved til det Resultat, at Overskuddet vilde blive 2 a 3 °/o af Anlægssummen. Den 7/ø 68 indsendte Jernbanedirecteuren Forslag til Sidebanen til Krøderen, hvortil der kunde vælges 3 forskjellige Linier: den nordligste Linie fra Drolsun ved Tyrifjord til Vassendrud ved Krøderen havde dog saa slette Stigningsforhold, at den ikke burde vælges; den sydligste Linie fra Aamot-Station paa Hovedbanen langs Simaa, forbi Soneren-Sø til Krøderens sydlige Bred gik vel gjennem en ret befolket Egn, men havde ikke meget bedre Stigninger og blev meget længere og kostbarere. Den mellemliggende Linie fra Vikersund, ad den korteste Vej, tildeels langs Snarum-Elv til Vassendrud, hvor den vilde finde en god Stationsplads, gik ogsaa gjennem en ret frugtbar Egn, var den korteste (3,3 Miil (26 km.)), billigste (896,000 Kr.), og, hvorvel den og- saa havde stærke Stigninger, saa var det dog kun paa kortere Stræk- ninger. Den sidste Linie anbefaledes derfor, hvad Ingenieurcommissionen