Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Amtet det ej heller, og Comiteen indstillede derfor, at det kgl. Forslag
ikke blev bifaldt, hvad Storthinget ogsaa eenstemmigt vedtog den 23/& 76.
Senere, nemlig i 1879, fornyede Budskerud Amt sit Andragende,
og motiverede dette bl. a. ved, at Afdragene paa Laanet nu skulde be-
gynde, og at Indtægterne ikke vilde strække til at betale baade Renter
og Afdrag, saa at Garantien nu vilde blive effectiv. Storthingets Jern-
banecomitee ansaa det endnu ikke for rigtigt, at Staten overtog Garan-
tien, men den anbefalede som en midlertidig Foranstaltning, at hvis
Udbyttet af Statens Actier i Banen Drammen—Randsfjord blev util-
strækkeligt til at betale Afdrag og Renter af Byggelaanet til Sideba-
nerne, kunde Staten tilskyde det manglende under Forbehold af sin Ret
ligeoverfor Buskeruds Amtscommune. Overeensstemmende hermed ved-
toges en Beslutning af Storthinget den 29/s 79.
2. Jernbanen Christiania—Drammen.
Efterat Banen Drammen—Randsfjord i 1863 var vedtaget, var
det en Selvfølge, at den meget hurtigt vilde drage en Fortsættelse til
Christiania med sig, og en kgl. Resolrtion af 25le 65 bestemte ogsaa,
at Terrainundersøgelserne for en saadan Bane skulde foretages.
Den 30/8 67 indsendte Jernbanedirecteuren Pi an og Overslag til
Banen. Denne maatte, som en Fortsættelse af Drammens-Banen, anlægges
smalsporet, og i det Hele taget saa sparsommeligt som muligt, f. Ex.
med Broer og Viaducter af Træ, da den ellers paa Grund at det vanske-
lige Terrain vilde blive for kostbar; men paa den anden Side maatte
den udstyres rigeligt med Materiel til den forventede betydelige Person-
trafik. Terrainvanskelighederne traadte især frem ved Nedstigningen til
Drammen (paa en Strækning af henved 1 Miil (< km.) maatte der an-
vendes en Stigning af 1/7o), nien ogsaa Banegaardsordningen i Di ammen
medførte sine Vanskeligheder, thi den nye Bane maatte sættes i Foi-
bindelse med Banen Drammen—Randsfjord, hvis Banegaard er anlagt
paa den østlige Bred af Elven, og det blev derfor nødvendigt at an-
lægge en meget lang Bro, der foruden at være kostbar, medførte Ulempei
for Skibsfarten; Jernbanedirecteuren anbefalede derfor ogsaa at under-
kaste dette Spørgsmaal en fornyet Drøftelse. Banen vilde blive 6,7 Miil
(50 km.), og Ovei’slaget lød paa 3,936,000 Kr.
lugenieurcommissionen sluttede sig i sin Betænkning af 26/b 68 til
Forslaget; den havde ikke kunnet finde en bedre Nedstigning til Dram-
men, og med Hensyn ti] en paatænkt Plan, at forlænge Banen til en
iisfri Havn, f. Ex. Svelvig, SO for Drammen, ansaa Commissionen den