Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
257
af “9/9 73 og 14/a 74, og Hoved- og Sidebanerne fik altsaa ikke blot
fælleds Bestyrelse, men fælleds Regnskabsvæsen.
I 1874 opgjordes Anlægsregnskabet og viiste en Udgift paa 2,123 328
Kn til hvis Dækning, der kun havdes 2,051,172 Kr. (Laanet, udbragt
79 i d69’072 °g ActietegQinSen 482,100 Kr.), saaledes at der manglede
i2,lbb Kr. For at dække denne ubetydelige Overskridelse, der
især skyldtes Stationsanlægene og et noget forøget Materiel, indstillede
Departementet, at der udbetaltes Bestyrelsen 80,000 Kr. af Statskassen
/er gaVeS Actier 1 Banen derfor’ °S en kgl. Proposition af
/3 74 derom forelagdes Storthinget, der den 29/5 s. A. vedtog For-
slaget, da det omhandlede Beløb paa Grund af Garantien for det tid-
ligere store Laan vanskeligt vilde kunne faaes ved et nyt Laan.
Udbyttet af Hoved- og Sidebanerne svarede ikke ganske til For-
ventmgerne; indtil 1873 havde det skiftet mellem 1 og 3 %, og da der
saaledes var en Mulighed for at Buskerud Amts Garanti kunde blive
effectiv, androg i 1875 Amtet om, at Staten overtog Garantien,
anebestyrelsen anbefalede Andragendet saaledes at Banen Drammen—
Randsfjord overtog Laanet mod Statens Garanti, og anførte derfor at
Staten hidtil saagodtsom Intet havde offret for disse Baner (kun de
ovennævnte 80,000 Kr.); at Garantien var overtaget i Henhold til Be-
regninger, som ikke havde holdt stik, og at Staten ikke vilde lide
noget Tab, da den af sit Udbytte dog skulde holde Amtet skadesløst
for dettes Udlæg.
Jernbanedirecteuren anbefalede vel ogsaa Andragendet, men nærede
megen Betænkelighed ved at overføre Laanet til Banen Drammen—
Randsfjord af Hensyn til de private Actieejere i denne, thi Laanet var
kun grundet paa Statens Actier i Banen. Finantsdepartementet havde
samme Betænkelighed, og saa ingen Grund til at fritage Amtet for
Garantien; Indredepartementet sluttede sig ogsaa hertil, men indstillede
dog, at Staten overtog Garantien, fordi man nu havde opgivet at be-
nytte en saadan Commune-Garanti for at skaffe billige Laan (for Smaa-
lensbanen var den foreslaaet men forkastet, og Christiania-Commune
var bleven fritaget for sin Garanti (see herom senere). Der blev der-
for forelagt Storthinget en kgl. Proposition af 18/3 76 om at Staten
skulde overtage Garantien for Laanet.
Thingets Jernbanecomitee kunde ikke finde nogen Grund til at fri-
tage Amtet for en Forpligtigelse, det frivilligt paatog sig for at sikkre
Anlæget af de to locale Baner, hvorpaa man ellers havde kunnet vente
længe, og Staten havde for den dog bragt det store Offer i en ube-
grænset Tid at opgive sit Udbytte af en meget stor Capital (3 å 3x/2
Mill. Kr.); naar Staten ikke løb nogen Risico ved Garantien, gjorde
17