Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

256 Krøderen, hele Beløbet blev derved 2,052,000 Kr., og da Actietegningen var stegen til 480,900 Kr., blev Laanebeløbet 1,571,100 Kr., og som for Omkostninger, Provision, osv. burde forhøjes til 1,600,000 Kr. Laanet skulde ikke være noget Statslaan, da Sikkerheden for Forrentning og Afbetaling kun blev et eventuelt Udbytte af en anden Bane, men Summen skulde faaes ved Salg af Obligationer, som forrentedes med 5 °/o, som ikke amortiseredes i de første 10 Aar, men derpaa med Véo aarligt i de følgende 40 Aar. Sikkerheden for Laanets Forrentning og Amortisation var altsaa ikke meget stor, og for at opnaa et heldigt Salg af Obligationerne ved- tog Buskerud Amtsformandskab den 7/io 69 en Garanti for For- rentning og Amortisation af et Laan paa 1,600,000 Kr., mod at Amtet for eventuelt Udlæg i Anledning af denne Garanti fik Fortrinsret til Dækning i Statens Udbytte af Banen Drammen—Randsfjord, og saafremt Drammens, Kongsbergs og flere Hovedcommuner vilde over- tage en Contragaranti for de 600,000 Kr. Efter at denne Contragaranti var erhvervet, approberede en kgl. Resolution af 22/io 69 Laanebetingel- serne, og den 25/io udstedtes en Indbydelse til Tegning paa Laanet; denne var meget rigelig, idet den naaede et Beløb paa 3,401,200 Kr., hvoraf der modtoges 1,569,200 Kr. til en Cours af 98 °/o eller derover. Arbejdet paa begge Baner paabegyndtes samme Aar, og fortsattes uden Afbrydelse. Da Actiebeløbene først i en længere Aar- række vilde blive indbetalte, forelagdes der Storthinget 1871 en kgl. Proposition af 27/a 71 om en Bevilling paa 368,000 Kr. som Forskud til Fuldførelse af Banerne, og den 6/s 71 gav Storthinget den søgte Bevilling. Den 8/s 71 blev Kongsberg-Banen aabnet for midlertidig, den 9/u s. A. for almindelig Trafik, og den 28/n 72 blev hele Krøderen- Banen overgivet til almindelig Trafik. Driften overgik derpaa til Be- styrelsen for Banen Drammen—Randsfjord, hvorimod Bestyrelsen af det Fond, der efterhaanden dannedes af Statens Udbytte af sidsnævnte Bane og som skulde tjene til Forrentning og Afbetaling af Byggekanet, over- gik i 1873 til Finantsdepartementet som et særligt Fond, der ikke indgik i Statskassen. Da de ny anlagte Baner vare Sidebaner, og altsaa med Hoved- banen maatte betragtes som et samlet Hele, hvad Drift og Udbytte angik, saa bleve — i Henhold til den i 1868 udstedte Indbydelse til Actietegning — de i 1874 udstedte Actiebreve udfærdigede ligesom de tidligere i Banen Drammen—Randsfjord, og de nyere og ældre Actie- ejere betragtedes som Interressenter i det hele System. Denne af Indre- departementet fremsatte Anskuelse, godkjendtes ved kgl. Resolutioner