Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

263 Banens Bestyrelse at faa dette Laan paa 640,000 Kr., ligesom et nyt Laan i 1876 paa 128,000, optaget som fast Laan, og Bestyrelsen an- drog derfor i 1881 om at Staten vilde overtage en Gar nti for et Laan paa 750,000 Kr. for derved at kunne faa indløst de ovennævnte 2 Laan ; Storthinget invilligede heri, naar Renten af Laanet ikke oversteg 5 °/o, at Laanet var afdragsfrit i 20 Aar og derpaa amortiseredes i 30. Da den oprindelige Anlægssum lød paa 4,000,000 Kr., forhøjet i 1884 med en Efterbevilling paa 284,000, saa var den ved de oven- nævnte Laan i 1874—77 til et Beløb paa 1,237,000 Kr. forøget med 29 %. Banegaarden i Christiania. I Jernbanedirecteurens Forslag af 1867 var det fraraadet at søge Hovedjernbanens Banegaard anvendt som Fælledsbanegaard, da en directe Forbindelse mellem de to Baner ikke havde stor Betydning; Christiania er Banernes Endepunkt, og en Gjennemgangstrafik i større Udstrækning kunde der ikke paaregnes. En særlig Banegaard for Drammens—Banen kunde ogssa sættes i For- bindelse med Hovedbanen ved et Spor, men ej heller dette anbefaledes, da det vilde blive meget kostbart, da det for ikke at gribe altfor for- styrrende ind i private Ejendomsforhold maatte lægges uden om Byen, hvor Terrainforholdene vare vanskelige, og da det vilde blive mindre brugbart og nødvendigt paa Grund af de to Baners torskjellige Spor- vidde. Ingenieurcommissionen sluttede sig (26/s 68) hertil, men paa Storthinget 1869 hævede der sig dog Stemmer for en Forbindelsesbane, og den 16/6 69, da Anlæget af Banen fastsloges, vedtoges ogsaa et privat Forslag om, at Banegaarden i Christiania skulde sættes i For- bindelse med Hovedbanen, saafremt det kunde skee uden at overskride Overslagssummen Da dette viste sig umuligt, blev en Forbindelses- bane ikke anlagt. Hvad angaaer Pladsen for Banegaarden, da var denne oprindelig bestemt til imod 0. at støde op mod Akershuus Fæstnings-Glacis, men da denne Beliggenhed vilde vanskeliggjøre A-dgangen til og Benyttelsen af den derværende Havn samt medføre flere Ulemper, indstillede Anlægs- bestyrelsen i 1870, at hele Banegaarden flyttedes længere modV., hvad der approberedes ved en kgl. Resolution af 30/i 70. En Følge deraf var den betydelige, foran nævnte Overskridelse af Expropriationen (med 289,000 Kr.), men der opnaaedes ogsaa derved at bevare en stor, fri Havneplads foran Banegaarden tilligemed en let Adgang fra denne'til Havnen. En Udvidelse af Banegaarden viiste sig dog snart nødvendig paa Grund af den over Forventning forøgede Trafik ; dette gjaldt vel især Persontrafiken, men i et Forslag fra Banens Bestyrelse udtalte denne dog, at Trafiken med Trælast sikkert vilde forøges stærkt, naar der