Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

262 Den til Baneanlæget beregnede Sum var vel ikke blevet meget overskredet, men allerede Aaret efter Banens Aabning for Trafik op- toges et La an til supplerende Arbejder, og dermed fortsattes i hvert af de følgende Aar. Til Anskaffelse af forøget Driftsmaterie], til Anlæg af nye og Udvidelse af ældre Stationer, m. v., blev der af Storthinget ifølge forelagte kg]. Propositioner givet Bestyrelsen Bemyndigelse til i Aarene 1873, 74, 76 og 77 at optage Laan til et samlet Beløb paa 597,050 Kr.; Afgjørelsen af disse Laanesager mødte ingen Vanskelig- heder og frembøde ingen Interesse, men anderledes forholdt det sig med Optagelsen af et større Laan i 1875. Til Anskaffelse af noget Materiel, til nogle mindre Arbejder, men især til Udvidelse af Christiania-Station androg Bestyrelsen i 1875 om at maatte optage et Laan paa 640,000 Kr., der skulde gives Statens Garanti, da Laanet derved blev billigere, og da Staten var den største Actieejer. Finants-Departementet havde intet at indvende derimod, men der opstod nu Spørgsmaal om, hvorvidt det saa var rigtigt, at Staten samtidigt dermed overtog en Garanti for de i 1873 og 74 optagne Laan (samt for nogle Laan til Banen Drammen —Randsfjord), og da Indre-Departementet fandt det ønskelligt, at Staten overtog en Garanti saavel for de ældre som for det nye Ltaan, saa fore- lagdes der Storthinget en kgl. Proposition af 22/a 75, hvo’ri dettes Sam- tykke forlangtes til, at der optoges et Laan paa 640,000 Kr.; at Staten garanterede dettes Forrentning, og Afbetaling, dog paa den Betingelse, at Laanet amortiseredes i 50 Aar og ikke afsluttedes til en højere effectiv Rente end 5 %; at Staten tillige overtog en Garanti for nogle ældre Laan, og at det nye Laan skulde kunne faaes af Statskassen, hvis der viiste sig Vanskeligheder for at faa det paa anden Maade paa de nævnte Betingelser. Storthingets Jernbanecomitee maatte i sin Betænkning fraraade, at Staten garanterede det nye Laan, hvad der hidtil ej heller var skeet for noget Jernbanelaan (see S. 228), men efter dens Mening vare For- holdene derimod noget anderledes med Anlægslaanet af 1869, og her kunde Staten imødekomme et hyppigt udtalt Ønske om at afløse Chri- stiania-Commune som Garant, thi Staten havde for sin Regning anlagt Banen og dog kun tilskudt 800,000 Kr.; den havde forbeholdt sig Ret til at indløse Laanet; den vilde derved lette Afslutningen af det nye Laan paa 640,000 Kr., og der vilde derved vindes aarligt 12000 Kr., der nu betaltes til Communen for Garantien. Hvorvel kun den sidst- anførte Grund syntes at tale for at fravige den hidtil fulgte Regel for Statens Garanti, saa vedtog Storthinget den 2/e 75 eenstemmigt, at der maatte optages et Laan paa 640,000 Kr., og at Staten kunde overtage en Garanti for Anlægslaanet paa 2,400,000 Kr., mod at den aarlige Udbetaling til Christiania-Commune bortfaldt. Det lykkedes dog ikke