Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
265 Laan var erhvervet. Paa det følgende Storthing udtaltes vel Misfor- nøjelse med at Sagen ikke i rette Tid var forelagt Storthinget til Af- gjørelse, men den søgte Bemyndigelse til at optage Laanet gaves dog (see ovenfor). Af de tidligere Laan blev der i 1880 opsagt en større Deel til Udbetaling, og Bestyrelsen androg derfor om et Laan hos Staten, men fik Afslag, og modtog derpaa et Tilbud om et privat Laan paa 220,000 Kr., hvis Staten vilde garantere dets Tilbagebetaling. Denne Garanti tilstedes ved en Storthingsbeslutning af 21/e 80. 3. Grevskabsbanen: Drammen—Laurvig—Skien. I 1869, altsaa i samme Aar som Anlæget af Banen Christiania— Drammen vedtoges, indkom der fra Grevskabernes Amt og de der- værende Byer et Andragende til Regjeringen om at lade anstille Under- søgelser om Anlæg af en Bane gjennem Amtet til Helgeraa ved Langesundsfjord, og ved en kgl. Resolution af 24/? 71 blev det befalet, at saadanne Undersøgelser skulde, foretages. Resultatet af Under- søgelserne fremgik af flere Forslag, indsendte i 1873 og i Begyndelsen af 1874 af Jernbanedirecteuren, og hvori paavistes Muligheden af at vælge 2 Hovedlinier, der kunde combineres paa forskjellig Maade baade hver for sig og indbyrdes, saaledes at der blev Valg mellem et større Antal Linier, der vel ikke afvege meget fra hverandre, men som dog gjorde Valget vanskeligt, især da der fra de paagjældende Egne og Byer virkedes stærkt for denne eller hiin Linip, og endnu mere da der skulde tages Hensyn til den for Linierne tegnede Actiesum. Først efter lange Forhandlinger traf man et endeligt Valg. For at lette Oversigten skal her under Eet opføres de Linier, der efterhaanden opstilledes af Jernbanedirecteuren og Ingenieurcommissionen, idet det dog maa bemærkes, at medens det sydlige Endepunkt oprinde- ligt var Helgeraa, var det Laurvig i de nedenfor nævnte Forslag. Den ene Hovedlinie havde sit Udgangspunkt i Vestfossen, en Sta- tion paa Sidebanen til Kongsberg, og for den var der 3 Combinationer, men alle 3 Linier fulgte den østlige Side af Egervandet, ligesom de vare sammenfaldende fra et Punkt ved Tønsberg til Laurvig. Men alle 3 Linier blev dog holdt udenfor Valget, da man snart kom til Enighed om, at Vestfossen var et uheldigt Udgangspunkt, da det vilde gjøre Vejen til Christiania længere end ad en Bane fra Drammen; Linierne fra Vestfossen fandt ej heller nogen stærk Tilslutning i de paagjældende Egne, hvad der viiste sig ved en mindre Actietegning, og Forholdene med Sneelæg vare ej heller heldige.