Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
Laan var erhvervet. Paa det følgende Storthing udtaltes vel Misfor-
nøjelse med at Sagen ikke i rette Tid var forelagt Storthinget til Af-
gjørelse, men den søgte Bemyndigelse til at optage Laanet gaves dog
(see ovenfor).
Af de tidligere Laan blev der i 1880 opsagt en større Deel til
Udbetaling, og Bestyrelsen androg derfor om et Laan hos Staten, men
fik Afslag, og modtog derpaa et Tilbud om et privat Laan paa
220,000 Kr., hvis Staten vilde garantere dets Tilbagebetaling. Denne
Garanti tilstedes ved en Storthingsbeslutning af 21/e 80.
3. Grevskabsbanen: Drammen—Laurvig—Skien.
I 1869, altsaa i samme Aar som Anlæget af Banen Christiania—
Drammen vedtoges, indkom der fra Grevskabernes Amt og de der-
værende Byer et Andragende til Regjeringen om at lade anstille Under-
søgelser om Anlæg af en Bane gjennem Amtet til Helgeraa ved
Langesundsfjord, og ved en kgl. Resolution af 24/? 71 blev det befalet,
at saadanne Undersøgelser skulde, foretages. Resultatet af Under-
søgelserne fremgik af flere Forslag, indsendte i 1873 og i Begyndelsen
af 1874 af Jernbanedirecteuren, og hvori paavistes Muligheden af at
vælge 2 Hovedlinier, der kunde combineres paa forskjellig Maade baade
hver for sig og indbyrdes, saaledes at der blev Valg mellem et større
Antal Linier, der vel ikke afvege meget fra hverandre, men som dog
gjorde Valget vanskeligt, især da der fra de paagjældende Egne og
Byer virkedes stærkt for denne eller hiin Linip, og endnu mere da der
skulde tages Hensyn til den for Linierne tegnede Actiesum. Først efter
lange Forhandlinger traf man et endeligt Valg.
For at lette Oversigten skal her under Eet opføres de Linier, der
efterhaanden opstilledes af Jernbanedirecteuren og Ingenieurcommissionen,
idet det dog maa bemærkes, at medens det sydlige Endepunkt oprinde-
ligt var Helgeraa, var det Laurvig i de nedenfor nævnte Forslag.
Den ene Hovedlinie havde sit Udgangspunkt i Vestfossen, en Sta-
tion paa Sidebanen til Kongsberg, og for den var der 3 Combinationer,
men alle 3 Linier fulgte den østlige Side af Egervandet, ligesom de
vare sammenfaldende fra et Punkt ved Tønsberg til Laurvig. Men
alle 3 Linier blev dog holdt udenfor Valget, da man snart kom til
Enighed om, at Vestfossen var et uheldigt Udgangspunkt, da det vilde
gjøre Vejen til Christiania længere end ad en Bane fra Drammen;
Linierne fra Vestfossen fandt ej heller nogen stærk Tilslutning i de
paagjældende Egne, hvad der viiste sig ved en mindre Actietegning, og
Forholdene med Sneelæg vare ej heller heldige.