Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

267 billigste; ved en foreslaaet — og ogsaa senere vedtaget — mindre For- andring vilde den kunne bringes nærmere til Horten. Commissionens militaire Medlemmer tillagde alle Linier samme militaire Værd, men fremhævede dog, at Kystlinierne kunde være udsatte for Ødelæggelse af Fjenden. Commissionens Formand anbefalede at ordne Anlæget saa- ledes, at Banen kunde gjøres bredsporet, fordi et Sporbrud i Christiania vilde være meget uheldigt for Forbindelsen med 0. og V., hvorfor Banen Christiania—Drammen sandsynligviis ogsaa snart vilde blive ombygget til bredsporet. Jernbanedirecteuren fastholdt derimod, at en Omladning i Christiania var af ringe praktisk Betydning, at det smalle Spor vilde tilfredsstille Fordringerne til Transportevne og Hurtighed og vilde med- føre Besparelse i Anlæg og Drift. I Slutningen af 1873 indsendtes fra Grevskabernes Amt et An- dragende til Regjeringen om at forelægge Storthinget et Forslag om Anlæg af Banen og helst efter en Indlandslinie, men den 10/i 74 fra- raadede Jernbanedirecteuren at paabegynde Anlæget, idet han mindede om Vanskelighederne ved at samle Arbejdskrafter til Anlæg af Banen Støren—Aamot, om at Anlæget af Hedeniarksbanen var blevet opsat af den Grund, og om at han kun med stor Betænkelighed var gaaet ind paa at begynde paa Smaalensbanen og kun under den Forudsætning, at intet andet Jernbanearbejde i den Egn blev paabegyndt samtidigt der- med. Af Hensyn til denne Erklæring og fordi den tekniske Forberedelse og Linievalget ikke var afsluttet, indstillede Departementet, at der endnu ikke skulde forelægges Storthinget noget Forslag om Baneanlæget, hvad der bifaldtes ved en kgl. Resolution af 9Z5 74. Da Regjeringen saaledes foreløbigt vilde lade Sagen ligge, søgte man at fremme den ved privat Initiativ, og der indsendtes derfor til Storthinget 2 Andragender om at vedtage Anlæget af Banen efter en af de undersøgte Linier, (det ene anbefalede en Kyst-, det andet en Ind- landsbane), men da der tillige indkom et Andragende om en Bane efter en heel ny Linie (fra Kongsberg gjennem Laagendalen til Laurvig), og da der samtidigt fremkom Planer om 6 nye Baneanlæg i Landets for- skjellige Egne, saa foreslog Storthingets Jernbanecomitee, at alle disse Forslag, der kun vare ufuldstændig forberedte, oversendtes til Regje- ringen med Opfordring til at lade dem undersøge og derpaa forelægge det næste Storthing en samlet Plan for de fremtidige Anlæg. Et Mindretal i Comiteen udtalte sig dog for ikke at udskyde at tage Be- stemmelse om Grevskabsbanen, da Undersøgelserne for denne maatte ansees for afsluttede, da der maatte kunne opnaaes Enighed om Valget mellem de ikke meget forskjellige Linier, og da en Vedtagelse af Banens Anlæg — om end ikke af dets Paabegyndelse — kunde være af stor Betydning, bl a. af Hensyn til Actietegningen; Mindretallet indstillede