Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

derfor, at Storthinget skulde vedtage Banens Anlæg med Forbehold for næste Storthing at vælge Linien, men den 5/e 74 forkastedes denne Indstilling og vedtog Flertallet at henvise Forslagene til Regeringens nærmere Undersøgelse. Som Følge heraf nedsatte Regjeringen s. A. en Commission, der den 5/2 75 afgav en Betænkning om, hvad der i en nærmere Fremtid burde gjøres for at gjennemføre en bestemt Plan for Landets Jernbane- væsen, og om Grevskabsbanen udtalte Commissionen følgende: Arbejdet paa Banen bør begyndes i 1876, og hvad Linien angaaer, bør Botne- linien vælges, thi mod den kan kun indvendes, at den ikke berører Holmestrand, men det er en ringe By, der allerede har Forbindelse over Søen og desuden kun kommer c. Vs Miil fra Banen, samt at den er kostbarest, men en forøget Udgift paa c. 1 Mill, bør ikke komme i Betragtning, naar man ved den kan skaffe et stort Landdistrict Nytte af Banen. Mod Kystlinierne taler, at de ere stærkt udsatte i Krigstid, og mod Ramnæslinien, at hvis en Linie gjennem Laagendalen engang bliver anlagt, ville de to Baner komme i for stor indbyrdes Nærhed og berøve hinanden deres naturlige Opland. I Begyndelsen af 1875 var Stillingen med Hensyn til Limievalget saaledes, at samtlige Byer med stor Iver virkede for den ydrte Kyst- linie, at Ingenieurcommissionen anbefalede den indre Kystlinie , Jern- banecommissionen BotneHnien, og at Landdistricterne foretrak Ramnæs- linien. Til Regjeringen indkom der dernæst et Andragende om, at Banen, der i 1874 var forudsat at have sit Endepunkt i Laurvig, maatte blive forlænget til Skien, Centrum i et stort, velhavende District, der vilde kunne drage stor Nytte af Banen, hvorvel den fulde Nytte først vilde opnaaes ved at forlænge Banen til Flaavandet, som hører til et stort Complex af Søer og Vanddrag, V. for Skien. Denne nye Bane- strækning Laurvig—Skien blev underkastet en foreløbig Undersøgelse af Jernbanedirecteuren, der i en Betænkning (17/< 75) udtalte, at Terrainet ikke var meget heldigt, at Banen vilde blive c. 6 Miil (45 km.) lang, og maaskee kunne anlægges for 4,548,000 Kr. Endelig var der fremkommet et Forslag om Anlæg af en Sidebane Pors gru nd—Brevig, ad hvilken der kunde ventes tilført Hovedlinien en ikke ringe Trafik; efter en foreløbig Terrainundersøgelse vilde Side- banen blive c. 1,6 Miil (12 km.) og koste c. 904,000 Kr. Beregninger over Rentabiliteten vare ogsaa anstillede, og gave som sædvanligt meget forskjellige Resultater, men i Regelen med et godt Overskud; i 1873 gav f. Ex. en Beregning for en Bane Drammen —Helgeraa, at den vilde betale sig og strax give et Overskud af 2^/2 til 3 °/o, eftersom det var en Indlands- eller Kystbane, og Overskuddet