Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

271 Bevillinger: 400,000 Kr. for 1877/v8 (af Anlægsbestyrelsen var fore- slaaet 2,400.000 Kr.) 2,937,800 for 1878/79 (i 1878 blev det oprindelige Overslag 6,180,000 Kr. for Drammen—Laurvig og 4,548,000 for Laurvig —Skien, ialt 10,728,000, forhøjet til 12 Mill. Kr.), 1,300,000 for 1879/80 og 2,500,000 for 188%i (Regjeringen havde for det Aar kun forlangt 1,800,000, der forhøjedes af Storthinget). Der var saaledes ialt bevilliget 9,537,800 Kr., og i Overeenstemmelse med en kgl. Pro- position af 16/a 81 vedtog Storthinget en Bevilling for 1881/s2 paa 2,000,000 Kr., saaledes at Banen kunde forventes fuldført i 1882. Udenfor den oprindelige Plan og det beregnede Overslag bevilligede dernæst sidstnævnte Storthing et Bidrag paa 48,000 Kr. for at sætte Stationen i Sandefjord i Forbindelse med Havnen (hele Udgiften til Havnesporet beregnet til c. 60,000 Kr.). Dernæst gaves en større Be- villing til Udvidelse af Stationen i Drammen; denne var oprindeligt anlagt for Banen Drammen—Randsfjord, og blev paa denne Banes Bekostning betydelig udvidet, da Banen Christiania—Drammen blev an- lagt, men en ny Udvidelse, beregnet til 317,000 Kr., blev nødvendig ved Grevskabsbanens Tilslutning; dette Beløb bevilligedes af Storthinget 1881, mod at det efter nærmere Forhandlinger skulde fordeles mellem Grevskabs- og Christiania-Banen, saaledes at Banegaarden blev Fælleds- eje for 3 Baner. Den 7de Decbr. 1881 aabnedes Strækningen Drammen—Laurvig for offentlig Trafik. 4. Jæderbanen: Stavanger—Egersund. Ved »Jæderen« betegnes den flade Kyststrækning, der med en Længde af c. 8 Miil (60 km.) og en Bredde af kun IV2—2 Miil (11— 15 km.) strækker sig S. for Stavanger til Egersund; det er en forholds- viis flad Egn, med en Deel opdyrket Areal, store Tørvemoser og med en ret talrig Befolkning, især naar Stavanger og de langs Kysten lig- gende Ladepladser medregnes; ved Siden af det dyrkede Areal findes dernæst andre (maaskee 8—10 Gange saa store), der egne sig til Op- dyrkning. Et Jernbaneanlæg kunde altsaa i enkelte Henseender finde ret heldige Betingelser her; det vilde maaske give et kraftigt Stød til Opdyrkning af de dyrkelige Jorder, og det vilde ogsaa faa Betydning for Forbindelsen langs Kysten paa Grund af det udenfor liggende meget urolige Farvand. Man gjorde derfor ogsaa Skridt i Stavanger for at faa en saadan Bane, og i 1868 foretoges en generel Terrainundersøgelse. Senere, i 1871, havde man i Stavanger vel ogsaa paatænkt en Forbindelse mellem Vest- og Østlandet ved en heel Indlandsbane, Stavanger—Kongs-