Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
272 berg, men Terrainet frembød saa store Vanskeligheder, at Anlæget ikke kunde realiseres, og Undersøgelser gav netop det Resultat, at en Bane fra Stavanger til Østlandet maatte trækkes nær ned til Kysten, saa langt mod S., at den kom over Helland, tæt ved Egersund, og at en Bane Stavanger—Egersund derfor vilde blive en naturlig Begyndelse til en Forbindelsesbane til Østlandet. En Jernbanecomitee i Stavanger søgte (28/i 73) om, at nøjagtigere Undersøgelser maatte blive udførte, disse foretoges, og den 277s 74 forelagde Jernbanedirecteuren Plan og Over- slag til Banen. Fra Egersund, hvor der var forskjellige Alternativer for at bringe Banen i Forbindelse med Havnen, skulde Banen gaa i en stor Bue N. om et større Sødrag til Helvig, hvortil der kunde vælges mellem to forskjellige Linier, men den hele Omvej ved denne Bue kunde undgaaes ved en directe Linie til Helvig, hvorved tillige vandtes, at hvis Banen engang blev fortsat mod 0., vilde denne Fortsættelse komme til at udgaa fra Helland, og hvis Buen bevaredes, vilde Egersund altsaa komme til at ligge ved en Sidebane Helland—Egersund, hvorimod den vilde be- røres af Hovedbanen, naar den directe Linie valgtes (Linien vilde da blive Helvig—Egersund—Helland og videre mod 0.); denne directe Linie burde derfor nøjere undersøges. Fra Helvig fortsattes Linien gjennem deels vanskeligt, deels heldigt Terrain op mod Bryne, hvorfra der atter kunne være Valg mellem to Linier, en østligere og en vestligere, hvoraf den sidste, længere men heldigere, burde vælges; den passerede dernæst forbi Ladepladsen Sandnæs, hvor den, ligesom længere fremme ved Hillevaag, kom i Berøring med Havet, til Stavanger, hvor dens Forbin- delse med Havnen let kunde opnaaes. Terrainet er vel i Hovedsagen fladt, men meget uregelmæssigt, og Banen vilde derfor ikke blot faa mange skarpe Curver, men ogsaa enkelte stærke Stigninger. Længden vilde blive c. 10,3 Miil (78 km.), og med smalt Spor og lette Skinner lød Overslaget paa 4,400,000 Kr. Ingenieurcommissionen tiltraadte (27/< 74J Forslaget, men tilraadede ogsaa en nærmere Undersøgelse af den directe Linie til Helvig og den østlige Linie fra Bryne. Commissionens Formand anbefalede af Hensyn til en eventuel Fortsættelse af Østlandets Baner at bygge Broer og Tun- neller til bredt Spor. Om Banens Rentabilitet var der ogsaa her meget forskjellige Meninger; paa Grundlag af en i 1871 foretaget Optælling af Færdslen, opstillede Jernbanecomiteen, Beboere paa Jæderen og Jernbanedirec- teuren hver sin Beregning over Indtægt og Udgift efter eet Aars Drift, og disse Beregninger gave et Overskud paa resp. 1,4, 3,2 og 0,5 °/o af Anlægssummen; ifølge den sidste kunde Banen altsaa kun bære sine Driftsomkostninger.