Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
272
berg, men Terrainet frembød saa store Vanskeligheder, at Anlæget ikke
kunde realiseres, og Undersøgelser gav netop det Resultat, at en Bane
fra Stavanger til Østlandet maatte trækkes nær ned til Kysten, saa
langt mod S., at den kom over Helland, tæt ved Egersund, og at en
Bane Stavanger—Egersund derfor vilde blive en naturlig Begyndelse til en
Forbindelsesbane til Østlandet. En Jernbanecomitee i Stavanger søgte
(28/i 73) om, at nøjagtigere Undersøgelser maatte blive udførte, disse
foretoges, og den 277s 74 forelagde Jernbanedirecteuren Plan og Over-
slag til Banen.
Fra Egersund, hvor der var forskjellige Alternativer for at bringe
Banen i Forbindelse med Havnen, skulde Banen gaa i en stor Bue N.
om et større Sødrag til Helvig, hvortil der kunde vælges mellem to
forskjellige Linier, men den hele Omvej ved denne Bue kunde undgaaes
ved en directe Linie til Helvig, hvorved tillige vandtes, at hvis Banen
engang blev fortsat mod 0., vilde denne Fortsættelse komme til at udgaa
fra Helland, og hvis Buen bevaredes, vilde Egersund altsaa komme til
at ligge ved en Sidebane Helland—Egersund, hvorimod den vilde be-
røres af Hovedbanen, naar den directe Linie valgtes (Linien vilde da
blive Helvig—Egersund—Helland og videre mod 0.); denne directe Linie
burde derfor nøjere undersøges. Fra Helvig fortsattes Linien gjennem
deels vanskeligt, deels heldigt Terrain op mod Bryne, hvorfra der atter
kunne være Valg mellem to Linier, en østligere og en vestligere, hvoraf
den sidste, længere men heldigere, burde vælges; den passerede dernæst
forbi Ladepladsen Sandnæs, hvor den, ligesom længere fremme ved
Hillevaag, kom i Berøring med Havet, til Stavanger, hvor dens Forbin-
delse med Havnen let kunde opnaaes. Terrainet er vel i Hovedsagen
fladt, men meget uregelmæssigt, og Banen vilde derfor ikke blot faa
mange skarpe Curver, men ogsaa enkelte stærke Stigninger. Længden
vilde blive c. 10,3 Miil (78 km.), og med smalt Spor og lette Skinner
lød Overslaget paa 4,400,000 Kr.
Ingenieurcommissionen tiltraadte (27/< 74J Forslaget, men tilraadede
ogsaa en nærmere Undersøgelse af den directe Linie til Helvig og den
østlige Linie fra Bryne. Commissionens Formand anbefalede af Hensyn
til en eventuel Fortsættelse af Østlandets Baner at bygge Broer og Tun-
neller til bredt Spor.
Om Banens Rentabilitet var der ogsaa her meget forskjellige
Meninger; paa Grundlag af en i 1871 foretaget Optælling af Færdslen,
opstillede Jernbanecomiteen, Beboere paa Jæderen og Jernbanedirec-
teuren hver sin Beregning over Indtægt og Udgift efter eet Aars Drift,
og disse Beregninger gave et Overskud paa resp. 1,4, 3,2 og 0,5 °/o af
Anlægssummen; ifølge den sidste kunde Banen altsaa kun bære sine
Driftsomkostninger.