Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

11 Havet udenfor de danske Kyster er meget rigt paa Fisk, men Fiskeriet drives dog ikke med Kraft; i Reglen fiskes der ikke meget ud over, hvad det stedlige Forbrug kræver, og kun paa enkelte Steder drives Fiskeriet i en saadan Udstrækning, at Producterne kunne blive en betydelig Udførselsartikel, hvortil den lettere Afsætning fra Fiske- pladserne ved Dampskibe og Jernbaner allerede have og sikkert i Frem- tiden yderligere vil bidrage. Ved Erhverv paa Søen (Søfart og Fiskeri) ernærede sig i 1870 kun 2,6 °/o af Befolkningen (i 1880 altsaa c. 51,000 Mennesker). Landets Forsvar. Paa Grund af Danmarks Beliggenhed og de vigtige Vandveje, som det behersker, vil det under Krigsforhold i Eu- ropa kunne være udsat for fjendtlige Angreb, der enten komme over Landgrændsen eller over Havet. I første Tilfælde er Jylland, i sidste Sjælland Angrebspunktet, og i begge Landsdele burde derfor træffes Forberedelser til at styrke Forsvaret, og blandt disse Forberedelser og- saa Tilvejebringelse af gode og lette Forbindelser til at tjene de mih- taire Formaal. I Jylland, hvor en alvorlig Modstand mod et overlegent Angreb neppe er mulig under almindelige Forhold, nemlig naar Dan- mark staaer alene, bør Jernbaner anlægges saaledes, at Tropper og Ma- teriel let og sikkert kunne føres tilbage til et Retraitepunkt eller til flere Udskibningspunkter; paa Sjælland, hvor en Landgang med efter- følgende Angreb paa Hovedstaden er sandsynlig, bør Jernbanerne anlæg- ges saaledes, at de lette dels en Samling af de mobile Forsvarskræfter paa det Punkt, hvor en Landgang kan blive forsøgt, deels en Concen- tration af samtlige Kræfter og af Materiellet i Hovedstaden; Baner bør derfor, med Kjøbenhavn som Centrum, lægges dels langs Øens Omkreds, deels som Radier fra Kjøbenhavn til Omkredsen. Det er en Selvfølge, at Banerne her som overalt bør sikkres ikke blot til Brug for Forsvarerne, men ogsaa mod Afbenyttelse for Fjenden ved de dertil bedst egnede Midler, nemlig Fæstningsanlæg. Landets Finantser. Danmark maa betragtes som et velhavende Land, og uagtet det i det indeværende Aarhundrede har gjennemgaaet meget vanskelige finantsielle Perioder og baaret store Byrder ved lang- varige og kostbare Krige, er dets Finantser i en tilfredsstillende For- fatning. Den inden- og udenlandske Statsgjæld, der i 1865 efter den sidste°Krig og Afstaaelsen af Hertugdømmerne beløb sig til 271 Mill. Kr., var den 31/s 1873 nedbragt til 218 Mill., og i de følgende 7 Aar indtil den 31/3 1880 aftog den til 173 Mill, eller med 45 Mill. Kroner; samtidigt dermed var vel de egentlige Activer og Kassebeholdningen ikke forøgede, men Forbedringen af Status altsaa dog betydelig, idet Overskuddet af Passiverne over Activerne i 1865 var 177 Mill., men i