Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
275 delse (Postvej) mellem Bergen og Voss er meget besværlig, da man paa de c. 12 Miil (90 km.) maa kjere 4 Gange og sejle 3, og er tilmed langsom, da der hyppig bruges 48 Timer eller meer til den; Anlæget af en ofte paatænkt, meget kostbar Vej vil kunne spares ved Banens Anlæg. Banen vil have gode Udsigter til at betale sig, thi Bergen har c. 35,000 Indb., Voss og tilstødende Egne har 20—30,000, Voss har de bedste Skove i Bergens Nærhed osv. Endelig anbefaler Anlæget sig særligt ved at være en Begyndelse til den vigtige Forbindelse mellem Øst- og Vestlandet, og Andragendet gik ud paa, at Banen skulde an- lægges tor Statens Regning, hvis Bekostningen derved ikke oversteg 5,200,000 Kr., og hvis der tegnedes Actier for 1,600,000. Paa Grund af at Forarbejder og Undersøgelser endnu saa langt fra vare tilende- bragte og forbi Vossebanen kun var en Begyndelse til et meget stor- artet Anlæg, vedtog Storthinget den 5/e 74 at oversende Andragendet til Regjeringen, for at det tilligemed flere lignende Andragender kunde blive underkastet en nøjagtig Drøftelse, og Resultatet deraf forelægges det næste Storthing (see S. 268). Den i denne Anledning nedsatte Jernbanecommission af 1874 ud- talte sig i sin Betænkning (af 5/2 75) vel for at optage den hele Bane Bergen—Voss—Østerlandet i en samlet Jernbaneplan for hele Landet, men et Mindretal erklærede sig bestemt imod, at Banen Bergen—Voss udførtes som et selvstændigt Anlæg, thi den vilde kun blive til Nytte for et meget begrændset District med en Befolkning af c. 10,000 Men- nesker, da de øvrige Districter havde en let og sikker Forbindelse med Bergen over Havet, og der kunde derfor ikke med Billighed stilles noget Krav paa at anvende c. 9 Mill. Kr., — hvortil Anlæget nu bereg- nedes — paa denne Banestump. I Bergen vedblev man at virke for Baneanlæget, især for at fremme Actietegningen; hvis Anlæget vedtoges i 1875, bestemte Communen at tage Actier for 1,080,000 Kr. (den vilde tegne sig for 3,200,000 Kr. hvis hele Forbindelsesbanen med Østlandet vedtoges i 1876), Commu- nerne i de paagjældende Egne tegnede sig ogsaa for rigelige Actiebidrag og et Andragende (af 8/2 75), anbefalet af de forskjellige Myndigheder, indsendtes paany til Storthinget for at faa Anlæget vedtaget. Der an- stilledes dernæst Beregninger over Indtægt og Udgift, hvorefter Banen vilde give et Overskud af 1 % af Anlægssummen paa 9 Mill. Kr. Uagtet der saaledes var virket ivrigt ad privat Vej for at fremme Anlæget, indstillede Departementet dog (hvad der bifaldtes ved en kgL Resolution af 26/é 75), at der ikke i 1875 forelagdes Storthinget noget Forslag om Anlæget, især fordi de tekniske Forberedelser endnu ikke vare afsluttede og Arbejderne som Følge deraf dog ikke kunde blive paabegyndte i 1875.