Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
delse (Postvej) mellem Bergen og Voss er meget besværlig, da man
paa de c. 12 Miil (90 km.) maa kjere 4 Gange og sejle 3, og er tilmed
langsom, da der hyppig bruges 48 Timer eller meer til den; Anlæget
af en ofte paatænkt, meget kostbar Vej vil kunne spares ved Banens
Anlæg. Banen vil have gode Udsigter til at betale sig, thi Bergen har
c. 35,000 Indb., Voss og tilstødende Egne har 20—30,000, Voss har
de bedste Skove i Bergens Nærhed osv. Endelig anbefaler Anlæget sig
særligt ved at være en Begyndelse til den vigtige Forbindelse mellem
Øst- og Vestlandet, og Andragendet gik ud paa, at Banen skulde an-
lægges tor Statens Regning, hvis Bekostningen derved ikke oversteg
5,200,000 Kr., og hvis der tegnedes Actier for 1,600,000. Paa Grund
af at Forarbejder og Undersøgelser endnu saa langt fra vare tilende-
bragte og forbi Vossebanen kun var en Begyndelse til et meget stor-
artet Anlæg, vedtog Storthinget den 5/e 74 at oversende Andragendet til
Regjeringen, for at det tilligemed flere lignende Andragender kunde
blive underkastet en nøjagtig Drøftelse, og Resultatet deraf forelægges
det næste Storthing (see S. 268).
Den i denne Anledning nedsatte Jernbanecommission af 1874 ud-
talte sig i sin Betænkning (af 5/2 75) vel for at optage den hele Bane
Bergen—Voss—Østerlandet i en samlet Jernbaneplan for hele Landet,
men et Mindretal erklærede sig bestemt imod, at Banen Bergen—Voss
udførtes som et selvstændigt Anlæg, thi den vilde kun blive til Nytte
for et meget begrændset District med en Befolkning af c. 10,000 Men-
nesker, da de øvrige Districter havde en let og sikker Forbindelse med
Bergen over Havet, og der kunde derfor ikke med Billighed stilles
noget Krav paa at anvende c. 9 Mill. Kr., — hvortil Anlæget nu bereg-
nedes — paa denne Banestump.
I Bergen vedblev man at virke for Baneanlæget, især for at fremme
Actietegningen; hvis Anlæget vedtoges i 1875, bestemte Communen at
tage Actier for 1,080,000 Kr. (den vilde tegne sig for 3,200,000 Kr.
hvis hele Forbindelsesbanen med Østlandet vedtoges i 1876), Commu-
nerne i de paagjældende Egne tegnede sig ogsaa for rigelige Actiebidrag
og et Andragende (af 8/2 75), anbefalet af de forskjellige Myndigheder,
indsendtes paany til Storthinget for at faa Anlæget vedtaget. Der an-
stilledes dernæst Beregninger over Indtægt og Udgift, hvorefter
Banen vilde give et Overskud af 1 % af Anlægssummen paa 9 Mill. Kr.
Uagtet der saaledes var virket ivrigt ad privat Vej for at fremme
Anlæget, indstillede Departementet dog (hvad der bifaldtes ved en kgL
Resolution af 26/é 75), at der ikke i 1875 forelagdes Storthinget noget
Forslag om Anlæget, især fordi de tekniske Forberedelser endnu ikke
vare afsluttede og Arbejderne som Følge deraf dog ikke kunde blive
paabegyndte i 1875.