Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

281 først ville blive anlagte, naar de nu under Arbejde værende Baner ere fuldførte; efter at nye, detaillerede Undersøgelser have været anstillede, ere ogsaa nye Planer med tilhørende Overslag bievne udarbejdede i 1881. 4. Forbindelsesbane mellem Kongsvinger- og Smaalensbanen er paatænkt at skulle udgaa fra Blakjær-Station paa Kongsvinger-Banen og over Urskoug, Høland og Trøgstad slutte sig til den indre Smaalens- bane ved Mysen; den vilde blive c. 9 Miil (68 km.) lang, og anlagt med bredt Spor — hvad der vilde være en Selvfølge, da den forbinder 2 bredspoiede Baner koste 4,2 eller 5,o Mill. Kr. efter Overbygningens Beskaffenhed. Anlæget af denne Bane, der ogsaa tidligere havde været paatænkt, anbefaledes af Commissionen af 1874, deels af Hensyn til de gode Egne, den vilde gjennemskjære, deels af militaire Grunde, da Banen vilde blive en vigtig Forbindelse, hvis den ydre Smaalensbane var gaaet tabt; et Mindretal i Commissionen kunde dog ikke tiltræde denne Anbefaling, da det ikke kunde tillægge militaire Hensyn en saa stor Vægt, at man for dem skulde anlægge en Bane i en Egn, der ikke kunde siges at have Trang til den. I 1876 indsendtes et Andragende til Storthinget om at den nævnte Banelinie maatte blive nærmere undersøgt, og i 1877 om at en Bane fra Blakjær til Fredrikshalds-Kanal — altsaa en Begyndelse til den hele Forbindelsesbane — maatte blive anlagt af Staten. Storthinget 1877 vedtog at anbefale, at en Undersøgelse af dette Baneanlæg maatte blive udført i den nærmeste Tid. 5. Nordbanen, o: Banen Christiania—Lillehammer. Efter at Regjeringen i 1873 havde nægtet at lade anstille Under- søgelser om et saadant Baneanlæg, traadte Comiteer sammen i Gjøvik (ved Mjøsen) og Christiania for at tilvejebringe Plan og Overslag ved private Bidrag. Undersøgelser foretoges derpaa i stor Udstrækning, deels for en Hovedlinie, deels for flere Sidelinier, og Resultatet blev en Hovedlinie fra Christiania gjennem Maridalen og Hadeland, tæt forbi Randsfjord med en Sidelinie til Røkenviken, over Thoten og Birid til Lillehammer. , Banen vilde, med den 0,8 Miil (6 km.) lange Sidebane, blive 24,2 Miil (182 km.) lang, og, ligeledes indbefattet Sidebanen, koste 17 eller 14 Mill. Kr., eftersom den blev bred- eller smalsporet. Terrainet var ret heldigt, undtagen i den sydlige Deel, hvor der maatte anvendes en (over 4200') lang Tunnel og meget stærke Stigninger. Banen kunde ogsaa let sættes i Forbindelse med Banen Drammen—