Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

282 Randsfjord ved en 3,4 Miil (26 km.) lang Bane fra Røkenviken til Randsfjord-Station. Der blev vel ikke foretaget nogen særlig Optælling af Færdslen i Banens Retning, men man antog dog, at Banens Drift vilde give et Overskud af 4 °/o af en Anlægssum paa 14 Mill. Kr., og i Actier gjordes der Regning paa en Tegning qf c. 5,400,000 Kr. eller ikke langt fra 40 °/o af Overslagssummen. Den 9/i 75 indsendtes derpaa et Andragende til Regjeringen om at støtte Baneanlæget. Banen vilde faa stor Betydning for det rige Land- skab mellem Mjøsen og Randsfjord, for Gudbrands- og Valders- Dalene, der udføre en stor Mængde Trælast og Fedevarer; den havde fundet stor Tilslutning hos Befolkningen, men denne kunde ikke gjennem- føre Anlæget alene; der androges derfor om et Laan paa 12 Mill. Kr. samt et Tilskud, mod at der tegnedes Actier for 5,400,000 Kr.; Valget af Sporvidden vilde man overlade Regjeringen. Departementet indstillede dog (24/é 75), at der ikke skulde fore- lægges Storthinget noget Forslag til dette Baneanlæg, da hverken For- arbejderne vare fuldstændige eller en samlet Plan for Landets Jernbane- system var vedtaget, og denne Indstilling bifaldtes ved en kgl. Reso- lution af 26/4 75. Imidlertid havde Jernbanecommissionen af 1874 afgivet sin Betænk- ning, hvori et Fleertal anbefalede at optage Nordbanen mællem de Ba- ner, der i den nærmeste Fremtid skulde søges anlagte; et Mindretal iraraadede derimod Anlæget, fordi Nordbanen vilde blive en uheldig Concurrent for Hoved- og Randsfjords-Banerne, fordi dens Drift paa Grund af uheldige Terrainforhold (Beliggenhed af indtil 1575' over Havet) vilde blive kostbar, og fordi den paagjældende Egn ikke kunde siges at have saa megen Trang til en Bane som mange andre Egne, og skulde der anlægges en Bane, burde man vælge den kortere fra Minne til Gjøvik, der kun vilde koste c. 4 Mill. Kr., og som vilde bøde paa, at Mjøsen om Vintren ikke kan benyttes som Transportvej. I de to følgende Aar, i 1876 og 77, stilledes der paa Storthinget Forslag om at vedtage Anlæget af Nordbanen, men ligesom Departe- mentet ikke anbefalede Forslagene, saaledes vedtog Storthinget begge Aar ikke at behandle dem. I en Indstilling af 20/2 77, hvori Departe- mentet fremsatte sine Anskuelser om de Baner, der kunde tænkes ud- førte i den nærmeste Fremtid, udtalte det ogsaa, at Nordbanen ikke hørte til disse, da den vilde blive en Concurrencebane, og da der sand- synligviis vilde blive anlagt en Bane paa Mjøsens Østside til Lillehammer. 6. Gudbrandsdals- og Bomsdals-Banen. Under Forhandlingerne om Længdebanen Hamar—Throndhjem bragtes ogsaa i Forslag en Linie over Lillehammer, op ad Gudbrandsdalen, mod