Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

283 N. over Dovre til Støren, men efter at Linien var recognosceret, udtalte Jernbanedirecteuren sig i sin Indberetning (af 16/a 69) bestemt imod den, især paa Grund af Strækningen Gudbrandsdalen—Støren, og Valget for Længdebanen' blev derfor stillet mellem Røros- og Kviknelinien (see Side 210). Storthinget 1868/69 udtalte dog Ønsket om en nøjagtigere Under- søgelse af Linien gjennem Gudbrandsdalen i Forbindelse med en Side- linie gjennem Romsdalen, og disse Undersøgelser foretoges ifølge en kgl. Resolution af 17/ø 69; Directeuren indgav den u/2 71 sin Beretning derom, hvori han paany fraraadede at søge Forbindelse med Throndhjem ad den Vej, og fremhævede, at hvis der skulde lægges en Bane i Gudbrands- dalen, maatte det blive en selvstændig Bane, fortsat gjennem Roms- dalen. I 1872 sammentraadte to locale Comiteer for at virke for en Bane gjennem de to Dale; de lod foretage Optællinger af Færdslen, og ud- droge deraf en Rentabilitets-Beregning, der, udført fra to forskjellige Sider, kom til omtrent samme Resultat, nemlig et Overskud af c. V2 °/o af en Anlægscapital paa c. 15 Mill. Kr. Ogsaa for en eventuel Actie- tegning virkedes der, og af samtlige Communer tilsagdes bl. a. at afstaa Grund for Actier til et Beløb af c. 600,000 Kr. Comiteerne indgave derpaa (15/2 74) et Andragende til Storthinget om at bringe Sagen frem, og om idetmindste at faa en Bane Mjøsen— Romsdalsfjord optaget i en fælleds Jernbaneplan for hele Landet; en saadan Bane vilde forbinde Kysten med Indlandet, den fandt et heldigt Terrain, en udmærket Fjeldovergang og havde mødt megen Interresse hos Befolkningen saaledes, at der kunde sikkres en Tegning i Actier paa 2,000,000 Kr. Storthinget vedtog at sende dette Andragende til Regjeringen for at forelægges en Commission, og Fleertallet i denne Jernbanecommission af 1874 anbefalede ogsaa at optage den nævnte Bane i Jernbaneplanen, dog kun naar der til den føjedes en Fortsættelse til en af Byerne ved Kysten, hvortil der burde vælges Aalesund, der har en for de større Fiskerier meget vigtig Havn, saaledes at der ad Banen vilde blive ført en stor Mængde Fiskeriproducter, deels til Ind- landet, deels til Sverrig. Bekostningen for et saadant Baneanlæg vilde dog blive meget betydelig, nemlig 27,060,000 Kr. for en smalsporet Bane Hamar—Lillehammer—Veblungsnæs—Aalesund, der vilde blive 61,5 Miil (463 km.) lang. Ligeoverfor en saa stor Bekostning kunde et Mindretal ikke anbefale en Bane, der kun vilde faa en ringe Trafik (»nogle Fiskevarer«), en meget kostbar Drift, og som tildeels vilde blive en Concurrencebane for Throndhjem-Banen; det kunde højst til- raade Anlæget af et Stykke af Banen, fra Hamar op i den frugtbare Gudbrandsdal (13,5 Miil (102 km.) og til en Bekostning af c. 7,2 Mill.