Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

285 eller stærkere; endvidere skulde passeres en høj Fjeldryg ved 2 Tun- neller af en samlet Længde paa 16000' (5 km.), foruden at flere mindre Tunneller maatte benyttes, ligesom bratte Fjeldvægge, Steenskred, Vand- løb, stærkt Sneefald, osv. nødvendiggjorde kostbare Arbejder; endelig gik Linien milelangt gjennem aldeles øde Strækninger. Overslaget lød desuagtet kun paa c. 14V2 Mill. Kr., deri ikke indbefattet Overbygninger mod Sneelæg. Efter den sidste Recognoscering — i 1873 — viiste den heldigste Beliggenhed for Linien sig at være fra Vossevangen op gjen- nem Rundalen og Moldaadalen til det højeste Punkt ved Finseskarret, hvorfra Linien skulde gaa ned gjennem Finsedalen, Ustadalen, Halling- dalen til Krøderen. En Comitee i Bergen søgte nu at virke for Anlæget, og fra Byens Magistrat indsendtes den 1/ö 74 et Andragende til Regjeringen om at forelægge et Forslag for Storthinget, saaledes at Anlæget kunde ved- tages senest i 1876; Communen vilde da tage Actier i hele Banen Bergen—Krøderen for 3,200,000 Kr. Andragendet kom dog ikke til Behandling. I sit Forslag af 30/é 75 til Vossebanen omtalte Jernbanedirecteuren ogsaa Banens Fortsættelse til Krøderen, og erklærede, at den vilde møde store Vanskeligheder, men ikke større end at de kunde overvindes, og at Sneefor holdene ikke vilde standse Driften, men paa flereSteder kræve særegne Foranstaltninger (Overbygninger). Et Fleertal i Jernbanecommissionen af 1874 udtalte sig for, at Ba- nen skulde optages som et Led i et fremtidigt Jernbanesystem, saavel for dens locale Betydning som for hele Landets Udvikling og for For- svaret; Jernbanedirecteuren sluttede sig, som Medlem af Commissionen hertil, dog kun forsaavidt at fornyede Undersøgelser skulde vise, at Vanskelighederne ved Anlæg og Drift vilde blive mindre eller i et- hvert Tilfælde ikke større end man nu erkjendte, at de vare. Et Mindretal udtalte sig derimod meget bestemt mod Baneanlæget; Anlægs- summen, der nu lød paa c. 22,600,000 Kr., var ikke alene i og for sig for stor for Landet, men altfor stor i Forhold til Banens Nytte; Banen vilde ikke faa nogen Trafik, hverken af Personer eller Gods (Søvejen vilde blive en farlig Concurrent), og Driften af en Bane, hvoraf c. 2 Miil ligger over 4000' o. H. og paa omtrent 61de Bredegrad, vilde sikkert frembyde Vanskeligheder større end dem, man i andre Lande var veget tilbage for; det tilraadede derfor i ethvert Tilfælde først at lade anstille nærmere Undersøgelser om en anden Linie gjennem Valders- dalen (se nedenfor). Et Fleertal i Commissionen tilraadede dernæst at tilføje to Side- baner, nemlig: