Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
eller stærkere; endvidere skulde passeres en høj Fjeldryg ved 2 Tun-
neller af en samlet Længde paa 16000' (5 km.), foruden at flere mindre
Tunneller maatte benyttes, ligesom bratte Fjeldvægge, Steenskred, Vand-
løb, stærkt Sneefald, osv. nødvendiggjorde kostbare Arbejder; endelig
gik Linien milelangt gjennem aldeles øde Strækninger. Overslaget lød
desuagtet kun paa c. 14V2 Mill. Kr., deri ikke indbefattet Overbygninger
mod Sneelæg. Efter den sidste Recognoscering — i 1873 — viiste den
heldigste Beliggenhed for Linien sig at være fra Vossevangen op gjen-
nem Rundalen og Moldaadalen til det højeste Punkt ved Finseskarret,
hvorfra Linien skulde gaa ned gjennem Finsedalen, Ustadalen, Halling-
dalen til Krøderen.
En Comitee i Bergen søgte nu at virke for Anlæget, og fra Byens
Magistrat indsendtes den 1/ö 74 et Andragende til Regjeringen om at
forelægge et Forslag for Storthinget, saaledes at Anlæget kunde ved-
tages senest i 1876; Communen vilde da tage Actier i hele Banen
Bergen—Krøderen for 3,200,000 Kr. Andragendet kom dog ikke til
Behandling.
I sit Forslag af 30/é 75 til Vossebanen omtalte Jernbanedirecteuren
ogsaa Banens Fortsættelse til Krøderen, og erklærede, at den vilde møde
store Vanskeligheder, men ikke større end at de kunde overvindes, og
at Sneefor holdene ikke vilde standse Driften, men paa flereSteder kræve
særegne Foranstaltninger (Overbygninger).
Et Fleertal i Jernbanecommissionen af 1874 udtalte sig for, at Ba-
nen skulde optages som et Led i et fremtidigt Jernbanesystem, saavel
for dens locale Betydning som for hele Landets Udvikling og for For-
svaret; Jernbanedirecteuren sluttede sig, som Medlem af Commissionen
hertil, dog kun forsaavidt at fornyede Undersøgelser skulde vise, at
Vanskelighederne ved Anlæg og Drift vilde blive mindre eller i et-
hvert Tilfælde ikke større end man nu erkjendte, at de vare. Et
Mindretal udtalte sig derimod meget bestemt mod Baneanlæget; Anlægs-
summen, der nu lød paa c. 22,600,000 Kr., var ikke alene i og for sig
for stor for Landet, men altfor stor i Forhold til Banens Nytte; Banen
vilde ikke faa nogen Trafik, hverken af Personer eller Gods (Søvejen
vilde blive en farlig Concurrent), og Driften af en Bane, hvoraf c. 2
Miil ligger over 4000' o. H. og paa omtrent 61de Bredegrad, vilde
sikkert frembyde Vanskeligheder større end dem, man i andre Lande
var veget tilbage for; det tilraadede derfor i ethvert Tilfælde først at
lade anstille nærmere Undersøgelser om en anden Linie gjennem Valders-
dalen (se nedenfor).
Et Fleertal i Commissionen tilraadede dernæst at tilføje to Side-
baner, nemlig: