Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

317 Baner, saaledes at som ovennævnt de første Afdelinger af disse allerede i 1856 kunde aabnes for almindelig Trafik. Planen omarbejdedes derpaa af en i 1855 nedsat Commission, og atter i 1856 af den af de svenske Jernbaners Udvikling saa højt fortjente Oberst Nils Ericson, hvis Plan blev Grundlaget for Statsbanenettet, idet den med nogle, ikke væ- sentlige Afvigelser blev gjennemført under Anlæget. I 1858 overgav Re- gjeringen vel Planen til fornyet Drøftelse til en Commission, men denne indskrænkede sig især til nærmere at fastslaa Enkelthederne med Hen- syn til Retningen for hver af de foreslaaede Baner, og Sverrig kunde altsaa siges allerede tidligt at have haft den Fordeel at have en forud lagt Plan for sine Hovedjernbaner i hele den sydlige og mellemste Deel af Landet, en Fordeel af stor Betydning i mange Retninger, bl. a. og- saa den, at Sidebanernes Anlæg paa en naturlig Maade kunde ordnes, efterhaanden som Statsbanernes skred fremad. Af Hensyn til de følgende Bemærkninger om de almindelige Forhold ved Anlæget af Statsbanerne, skulle disse her nævnes, nemlig: Vestre Stambane o : Gøteborg — Falkøping — Laxå — Katrineholm — Stockholm; Søndre — ø; Malmø—Nässje—Jønkøping—Falkøping; Nordvestre— o: Laxå—Karlstad—norske Grændse; Østre — o; Katrineholm—Norrkoping—Linkøping—Nassjø; Nordre — ø: Stockholm—Upsala—Sala—Storvik med Fortsæt- telse til Ange og Tværbanen til norske Grændse. Mindre Sidebaner ere knyttede til nogle af Statsbanerne. I Hovedafsnittet III er givet en Fremstilling af, hvorledes Anlæget af Stambanerne i de følgende Aar fuldførtes. For enkelte af disse Ba- ner toges Beslutningen om Anlæget hurtigt, for andre derimod først efter lange, i aareviis førte Forhandlinger, hvor hyppigt heelt nye Linier bragtes frem, men ved hvis Afslutning man dog altid vendte tilbage til Oberst Ericsons Plan; enkelte Gange stilledes endog Forslag om at standse Statsbanebygningen og gaa over til at fortsætte Anlæget af Stambanerne ved Private. I 1862 havde saaledes et privat Selskab an- draget om at overdrages Anlæget af den første Strækning Stockholm— Upsala af nordre Stambane, men Regjeringen vilde ikke gaa ind paa dette Forslag. Da den sidste Bevilling til Fuldførelse af de to Stam- baner fra Stockholm til Gøteborg og Malmø blev givet i 1862/63, og Paa- begyndelsen af nye Stambaner skulde vedtages, stilledes paa Rigsdagen et Forslag om, at Statens Anlæg af Baner skulde standse, naar den tredie Stambane, den nordvestre, var fuldført, og Anlæget af de øvrige overdrages til private Kræfter med Understøttelse af Staten ved Laan eller paa anden Maade; Forslaget forkastedes dog, deels af Hensyn til hvad Regjering og Rigsdag tidligere havde vedtaget, deels og især fordi