Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

318 det under daværende Forhold vilde være umuligt at sikkre sig en hurtig Gjennemførelse af de manglende Stambaneanlæg ved Private; men Rigs- dagen udtalte dog, at det i og for sig ikke var heldigt, hverken at Staten var Entrepreneur for eller Bestyrer af et saa stort industrielt Foretagende. Forsøget paa at standse Bygningen af Statsbaner var altsaa den- gang strandet, — der bevilligedes af samme Rigsdag Penge til at be- gynde paa to nye Stambaner —, men det gjentoges i 1869. Dengang var vestre og søndre Stambane heelt, nordvestre tildeels færdige, og af nordre og østre ligeledes de nærmest Stockholm liggende Strækninger fuldførte, og Spørgsmaalet om, hvorvidt Staten eller Private skulde fuldføre disse to Baner drøftedes paa Rigsdagen i Anledning af et i 1ste Kammer stillet Forslag. I dette fremhævedes paa den ene Side den betydelige Gjæld, som Staten allerede havde paadraget sig ved sin Jernbanebygning, paa den anden Side at der i de senere Aar dog kun var udrettet lidt saavel af Stat som af Private for videre at udvikle Jernbaneanlægene, og deri burde skee en Forandring, thi mange og store Districter i Landet savnede endnu ganske Baner, og dette gjaldt især Jernværksdistricterne; skulde Jernindustrien gaa frem som Udlandets, maatte der skaffes lette Forbindelser mellem Gruberne, Skovegnene, Vandfaldene og Havnene, og Jernbaner, hidtil især anlagte af Hensyn tii Handelen, burde nu anlægges for at lette Production og Afsætning af svensk Jern, der næsten var fortrængt fra de vestlige Lande og Rus- land, ja tildeels fra selve Sverrig; endvidere burde den Usikkerhed, der hidtil havde været tilstede med Hensyn til de aarlige Bevillingers Stør- relse, og som gjorde det vanskeligt for den private Foretagelsesaand at komme til at virke, undgaaes. Jernbaneanlægene burde derfor gjen- optages med Kraft, men efter en forud bestemt og begrændset Plan, der skulde gjennemføres af Private, støttede af Staten paa den Maade, at Staten ovei'drog et anseet svensk Selskab med tilstrækkelig Capital at anlægge Banerne mod at modtage Godtgjørelse derfor i Statsobligationer, der forrentedes og amortiseredes i 40 Aar, eller at anlægge og drive Baner mod at der sikkredes Selskabet en Rente af Anlægssummen paa 6 °/o i 40 Aar, hvorefter Banerne skulde tilfalde Staten. For at indløse sine saaledes paatagne Forpligtelser skulde Staten kunne anvende den beregnede aarlige Indtægt af 41/a Mill. Kr. af de nuværende og nyan- lagte Baner. Derved vilde ifølge Forslaget bl. a. vindes, at Banerne vilde blive hurtigere færdige, at de vilde blive anlagte billigere, at den kostbare Statsbestyrelse kunde inddrages, osv.; Anlæget skulde omfatte de to manglende Stambaner og 9 andre Baner, der alle skulde kunne fuldføres i 12—15 Aar. Rigsdagens Statsudvalg udtalte i sin Betænkning om dette Forslag,