Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

323 63) Comm.’s Anbefaling om i Almindelighed at give Hjælpen som Laan, og i 1862 var det betydelige Laan, der bevilligedes til 6 private Bane- anlæg, hvoraf de 5 ogsaa vare Sidebaner til Stambaner, og kun den ene en isoleret Bjergværksbane, Køping—Uttersberg (see Tabel IX). Staten havde saaledes indtil 1863 understøttet 17 Baner (deriblandt Køping—Hult ved Tilsagn om en Rentegaranti), hvoraf Anlæget af 3 dog ikke blev gjennemført, og disse 14 Baner vare de eneste (med Und- tagelse af 2 mindre, for local Trafik anlagte Baner, Marma—Sandarne og Ammebergs Jernbane), der bleve anlagte indtil 1863, og hermed standsede ogsaa for en længere Tid Statsunderstøttelserne; man var nu kommet til et Vendepunkt med Hensyn til disse, Forholdet blev nu et ganske andet, og efter 1863 blev Anlæget af private Baner uden Statens Hjælp det almindelige, og Anlægene gjennemførtes ved private Capitaler; men inden dette kom igang, inden man kom bort fra den Tro, at en Bane ikke kunde bygges uden Statens Hjælp, blev der en længere Tids Stilstand i Jernbanebygningen. I de 9 Aar 1863—71 blev der intet nyt Baneanlæg paabegyndt, med Undtagelse af dem, der havde faaet Laan af Staten, og skjøndt der forelaa ikke faa Ansøgninger og Forslag paa selve .Rigsdagen om Understøttelser, bevilligede Rigsdagene 1865— 66, 1867, 68, 69 og 70 dog kun to Tilskud, hvoraf det ene af ringe Størrelse til Fuldførelse af Banen Køping—Hult, der i 1850—51 vel havde faaet5 men senere fortabt en Rentegaranti, og som derpaa var kommet i saa trykkende Pengeforhold, at en Hjælp blev nødvendig, naar Arbejdet ikke skulde standses; et større Tilskud gaves i 1869 til Banen Nässjö—Oscarshamn paa Grund af særegne uheldige Forhold. Tildeels for at komme ud af denne Stilstand i de private Baneanlæg stilledes i 1869 det tidligere omtalte Forslag (S. 318), som Rigsdagen vel tiltraadte (12/s 69) i sin Heelhed, men for de enkelte foreslaaede Baners Vedkommende udtalte den dog, at forinden Beslutning om nogen af dem toges, burde der udarbejdes en almindelig Plan for de private Baner, dei kunde blive af Interresse for Staten, særligt altsaa Sidebaner til Stambanerne, og som saadanne fremhævedes endnu 8 Baner, for- uden de 9 foreslaaede. Med Hensyn til Understøttelsens Form fra- laadedes en Rentegaranti, og hvad angik Laan, den hyppigst anvendte Form, saa vilde den fremtidigt neppe kunne benyttes, da det nu gjaldt saa storartede Anlæg, altsaa meget store Laanesummer, hvortil endnu kom, at da Staten maatte fordre en bestemt Rente af Laanene, saa lagdes derved et stort Tryk paa Jernbaneselskaberne i de første Aar af Banernes Drift; Rigsdagen fandt derfor, at Tilskud var den heldigste Form, men da disse kun kunde ydes nogle faa Baner og aarligt med et mindre Beløb, saa maatte der træffes Valg mellem de forskjellige Baner, hvorfor Rigsdagen vedtog: