Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

322 to Midler ere i Sverrig benyttede til at understøtte de private Bane- anlæg, men forinden det nærmere paavises, hvorledes og i hvilken Ud- strækning disse directe Undei’støttelser have været benyttede, skal der først noget nærmere omtales, hvorledes Anskuelserne om denne Sag have skiftet til forskjellige Tider. Rigsdagen 1848—49 havde som allerede nævnt udtalt, at Staten i Begyndelsen maatte træde hjælpende til for at fremme private Bane- anlæg, og den følgende Rigsdag, 1850—51 tilstod ogsaa en Bjergværks- Bane (Nora—Ervalla) deels et Laan og deels et Tilskud, hvorimod Rigsdagene 1853—54 og 56—57 udelukkende bevilligede Laan. Ved Valg af de Baner, der understøttedes, var der imidlertid intet bestemt Princip fulgt, og især var den Tanke, der tidligere var bleven udtalt, da Staten overtog Anlæget af Stambanerne, at man skulde søge at fremme Anlæget af Sidebaner til disse, ikke bleven gjennemført, thi af de 7 Baner, der af de 3 Rigsdage bevilligedes Laan (see Tabel IX), var der ikke en eneste, der stod i Forbindelse med en Stambane, og ikke alle kunde siges at fremme den for Landet saa vigtige Bjergværks- drift; Laanenes Størrelse og Betingelserne for dem vare ogsaa meget ueensartede, og paa sidstnævnte Rigsdag udtaltes derfor ogsaa Ønsket om at faa bestemte Principer og Regler fastslaaede. Regjeringen nedsatte i Henhold dertil den 20/3 58 en Commission, der foruden at afgive Betænkning om flere, Statsbanerne vedrørende Spørgsmaal (see S. 317), tillige skulde undersøge, hvilke Sidebaners An- læg Staten burde understøtte. I sin den 8/u 59 afgivne Betænkning foreslog Commissionen med Hensyn til Understøttelsen at dele alle Baner i 3 Dele: 1. De Dele af Stambaner, der ifølge en Udtalelse af Rigsdagen 1853 kunde anlægges af Private, fordi Anlæget, udført ved Staten, ellers vilde blive udskudt i lang Tid; disse Baner burde først og fremmest understøttes. 2. De Baner, der idetmindste foreløbigt ikke kom i Forbindelse med en Stambane, og altsaa udgjorde et isoleret An- læg for sig; de kunde efter deres Betydning understøttes eller ikke. 3. De egentlige Sidebaner til Sta.mbanerne (bibanor), som ere af saa stor Betydning ved at føre Trafik til Stambanerne, der som Hovedlinier i Reglen bør følge den korteste Linie mellem Endepunkterne og ikke kunne søge de Mellempunkter, hvorfra Trafiken især vil komme; de burde understøttes ved Laan, eller i enkelte Tilfælde ved at Staten mod en bestemt Afgift overtog Driften. Udtalelserne i denne Betænkning vare holdte i en stor Almindelig- hed, og en Følge deraf var ogsaa, at af 9, til den følgende Rigsdag 1859—60 indgivne Ansøgninger om Hjælp til private Baneanlæg, be- villigedes 3, hvoraf kun 1 angik en Sidebane til Stambaner (nemlig Borås-Banen); derimod fulgte baade denne og næste Rigsdag (1862—