Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

327 Statsbane, hvis den ikke skulde udmunde i en privat svensk Bane, men for dog at faa nogen Indflydelse paa dens Anlæg og Drift, foreslog Regjeringen at tilstaa den et Tilskud, hvorved den vigtige Banes Anlæg tillige bedst kunde sikkres; Rigsdagen tiltraadte dette Forslag. I 1876 skulde de sidste 2 Mill. Kr. af de i 1871 bevilligede 10 Mill., udbetales af Statskassen, og der maatte altsaa af samme Aars Rigsdag tages Bestemmelse om, hvorvidt Staten fremdeles skulde directe understøtte de private Baneanlæg; en Mængde Forslag stilledes i den Retning, saaledes om ligesom i 1871 at stille 10 eller 15 Mill, til Re- gjeringens Raadighed i de næste 5 Aar, eller om at understøtte bestemte Baner, og af sidstnævnte Slags Forslag var der en stor Mængde, der gik ud paa at understøtte 11 Baneanlæg, hvis Anlægssum var beregnet til c. 68,5 Mill. Kr., ved Laan paa c. 40 og Tilskud paa c. 4 Mill. Kr. Rigsdagens Statsudvalg udtalte sig for, at Staten vedblivende burde understøtte private Baneanlæg, da den uden Overanstrængelse og uden Risico kunde udrede Laanene, da det vilde være ubilligt mod de Egne, der endnu ikke havde faaet Baner, nu at standse med Understøttelsen, og da en pludselig Standsning af Anlægene vilde virke meget skadeligt paa Arbejderstanden og Industrien; gav Staten slet ingen Hjælp, vilde denne blive søgt i Udlandet paa kostbarere Vilkaar. Der var vel ud- talt Frygt for at en ny Understøttelse fra Statens Side vilde forlede til en overdreven Jernbanebygning, hvorved der allerede var bundet saa overordentlig store Capitaler, men ifølge Oplysninger, Udvalget havde modtaget, stillede Capitalforbruget sig saaledes, at der i Femaaret 1871—75 aarligt var forbruget resp. 2,2—13.2—34,2—44,3 og 22,3 Mill. Kr., ialt 122,2 Mill., medens der i det følgende Femaar 1876—80 an- toges at ville blive brugt aarligt resp. 20 —15—8—4 og 3, ialt 50 Mill. Kr., saaledes at Maximum var naaet i 1874, hvorefter Forbruget var saa stærkt nedadgaaende, at den nævnte Frygt neppe var begrundet (den opstillede Beregning for det fremtidige Forbrug holdt dog ikke stik); Udvalget indstillede derfor, at der i de følgende 5 Aar (1877—81) stilledes 3 Mill, aarligt til Regjeringens Raadighed til at anvendes som Laan. Efter længere Tids Forhandling om Udlaanenes Størrelse, om Rentefrihed i de første Aar, om Tidspunktet for Amortisationens Be- gyndelse, o. s. v., vedtog Rigsdagen (15/s 76) Udvalgets Indstilling i Hovedtrækkene, id»t den stillede 10 Mill. Kr. med 2 Mill, aarligt i Aarene 1877—81 til Regjeringens Raadighed til at anvende som Laan til private endnu ikke paabegyndte Baner. Ved en kgl. Resolution af 24/n s. A. blev Laanene fordeelte mellem de 6 Baner, der findes op- førte i Tabel IX. Den givne Bevilling skulde altsaa ligesom tidligere være den Under- støttelse, Staten kunde give i den femaarige Periode, men ligesom i den