Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
326
at da egentlig hverken Regjering eller Commission havde udtalt noget
om den Trang, der virkelig var til de forskj ellige Baner, burde Rigs-
dagen ej heller fastslaa nogen Plan for Baneanlægene, men overlade
Valget af Banerne til Regjeringen, og kun vedtage Understøttelsens
Form og Størrelse for de nærmeste Aar; men Udvalget anbefalede dog
ikke alene de af Comm. opstillede Baner, men føjede hertil endnu 4
andre (1 Sundsvall—Norske Grændse; 2 Upsala- et Punkt paa Dala-
Banen; 3 Mjølby—Motala- et Punkt paa Askersund-Banen og 4 Insjøn-
et Punkt [paa Banen Falun—Ludvika), hvorved Anlægssummen vilde
forøges til; c. 60 Mill. Kr. Udvalget foretrak dernæst, at der tildeels an-
vendtes Tilskud, fordi de stille mindre Krav til Statens Finantser og
give Selskaberne større Lethed til at laane de øvrige Penge, og endelig
anbefalede Udvalget at forhøje den aarlige Bevilling til 1,300,000 Kr.
aarligt i 15 Aar.
Paa Rigsdagen gav Sagen Anledning til vidtløftige Forhandlinger,
og der var selvfølgeligt en vid Tumleplads for Forslag og Reservationel
om Laan eller Tilskud under de forskjelligste Vilkaar og af forskjellig
Størrelse; Commissionen, Regjeringen og Statsudvalget vare komne til
hvert sit Resultat, og Rigsdagen kom omsider til et fjerde, idet den
vedtog at bevillige 2 Mill. Kr. aarligt i 5 Aar (1872—76) ttil at an-
vende som Laan paa indtil 2/s af Overslagssummen. De beviilligede 10
Mill, ble ve derpaa af Regjeringen fordeelte mellem de i Oversigten,
Tabel IX, nævnte 5 Baner.
Blandt disse Baner fandtes ogsaa Wexiø—Karlskrona, en Bane,
som Regjeringen tillagde stor Betydning, fordi den vilde sætte Oilogs-
havnen Karlskrona i Forbindelse med Stambanerne, men da den i den
indsendte Plan var forudsat anlagt smalsporet, og dens Betydning der-
ved i høj Grad vilde svækkes, vedtog Rigsdagen 1871 endvidere at
give dette Baneanlæg et Tilskud paa 1,100,000 Kr. for at faa den for-
andret til bredsporet, idet den nævnte Sum var beregnet som Forskjellen
mellem en bred- og en smalsporet Banes Anlægssum; til et ganske
særligt Øjemed bevilligedes yderligere et mindre Tilskud (30,000 Kr.).
Den i 1871 givne Bevilling paa 10 Mill. Kr. skulde altsaa betegne
det Pengeoffer, Staten i de følgende 5 Aar vilde bringe for at fremme
private Baneanlæg, men særegne Forhold for en Bane af stoi Betyd-
ning, nemlig »Dalslands-Banen«, gjorde dog, at der i den næVnte Periode
af Rigsdagen 1875 endnu bevilligedes en Understøttelse som et Tilskud
paa 1,000,000 Kr.; disse særegne Forhold ville blive nærmere omtalte
i Hovedafsnittet III, og der skal derfor her nævnes, at Banen, en
Mellemrigsbane, der vilde sætte den norske Smaalensbane i Forbindelse
med det svenske Jernbanesystem, tillagdes en saa stor Betydning af
Regjeringen, at denne var tilbøjelig til at foreslaa den anlagt som