Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
326 at da egentlig hverken Regjering eller Commission havde udtalt noget om den Trang, der virkelig var til de forskj ellige Baner, burde Rigs- dagen ej heller fastslaa nogen Plan for Baneanlægene, men overlade Valget af Banerne til Regjeringen, og kun vedtage Understøttelsens Form og Størrelse for de nærmeste Aar; men Udvalget anbefalede dog ikke alene de af Comm. opstillede Baner, men føjede hertil endnu 4 andre (1 Sundsvall—Norske Grændse; 2 Upsala- et Punkt paa Dala- Banen; 3 Mjølby—Motala- et Punkt paa Askersund-Banen og 4 Insjøn- et Punkt [paa Banen Falun—Ludvika), hvorved Anlægssummen vilde forøges til; c. 60 Mill. Kr. Udvalget foretrak dernæst, at der tildeels an- vendtes Tilskud, fordi de stille mindre Krav til Statens Finantser og give Selskaberne større Lethed til at laane de øvrige Penge, og endelig anbefalede Udvalget at forhøje den aarlige Bevilling til 1,300,000 Kr. aarligt i 15 Aar. Paa Rigsdagen gav Sagen Anledning til vidtløftige Forhandlinger, og der var selvfølgeligt en vid Tumleplads for Forslag og Reservationel om Laan eller Tilskud under de forskjelligste Vilkaar og af forskjellig Størrelse; Commissionen, Regjeringen og Statsudvalget vare komne til hvert sit Resultat, og Rigsdagen kom omsider til et fjerde, idet den vedtog at bevillige 2 Mill. Kr. aarligt i 5 Aar (1872—76) ttil at an- vende som Laan paa indtil 2/s af Overslagssummen. De beviilligede 10 Mill, ble ve derpaa af Regjeringen fordeelte mellem de i Oversigten, Tabel IX, nævnte 5 Baner. Blandt disse Baner fandtes ogsaa Wexiø—Karlskrona, en Bane, som Regjeringen tillagde stor Betydning, fordi den vilde sætte Oilogs- havnen Karlskrona i Forbindelse med Stambanerne, men da den i den indsendte Plan var forudsat anlagt smalsporet, og dens Betydning der- ved i høj Grad vilde svækkes, vedtog Rigsdagen 1871 endvidere at give dette Baneanlæg et Tilskud paa 1,100,000 Kr. for at faa den for- andret til bredsporet, idet den nævnte Sum var beregnet som Forskjellen mellem en bred- og en smalsporet Banes Anlægssum; til et ganske særligt Øjemed bevilligedes yderligere et mindre Tilskud (30,000 Kr.). Den i 1871 givne Bevilling paa 10 Mill. Kr. skulde altsaa betegne det Pengeoffer, Staten i de følgende 5 Aar vilde bringe for at fremme private Baneanlæg, men særegne Forhold for en Bane af stoi Betyd- ning, nemlig »Dalslands-Banen«, gjorde dog, at der i den næVnte Periode af Rigsdagen 1875 endnu bevilligedes en Understøttelse som et Tilskud paa 1,000,000 Kr.; disse særegne Forhold ville blive nærmere omtalte i Hovedafsnittet III, og der skal derfor her nævnes, at Banen, en Mellemrigsbane, der vilde sætte den norske Smaalensbane i Forbindelse med det svenske Jernbanesystem, tillagdes en saa stor Betydning af Regjeringen, at denne var tilbøjelig til at foreslaa den anlagt som