Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
325 vilde enten have stor Interresse for Bjergværksdriften, eller danne For- bindelser mellem Stambanerne og Kysten eller Norge, o. 1., og burde tilstaaes Understøttelse af Staten. Af de øvrige Baner var der 13, som efter Comm.’s Mening kun kunde henregnes til locale Baner, og som derfor kun i ringe Udstræk- ning burde understøttes af Staten, og endelig var der 8, som Comm. ikke kunde anbefale til nogen Statsunderstøttelse. Hvad Understøttelses-Maaden angik, anbefalede Comm. ligesom Rigsdagen 1869 at give et Tilskud paa indtil af Anlægsummen, medens der til locale Baner af mindre almeen Interresse kunde gives Laan paa indtil den halve Anlægssum. Under'Forudsætning af en aar- lig Nettoindtægt af Statsbanerne paa c. 4 Mill. Kr., og hvoraf 3 Mill, anvendtes til Stambanernes Fortsættelse, vilde der kunne anvendes 1 Mill. Kr. til at understøtte private Baner, og deraf atter c. 700,000 til secundaire Baner som Tilskud, c. 300,000 til locale Baner som Laan. Comm. foreslog derfor i sin den 29/8 70 afgivne Betænkning, at der i 13 Aar (i hvilken Tid de ovennævnte 13 Baner vilde kunne ventes udførte) stilledes 1 Mill. Kr. aarligt til Regjeringens Raadighed for at anvendes paa ovennævnte Maade og paa Betingelser for Tilskud og Laan, som Comm. nærmere angav. Til Slutning fremhævede Comm. det Heldige saavel for Staten med Hensyn til dens finantsielle Forpligtelser, som for de Private, der i god Tid kunde træffe de nødvendige Forberedelser til Anlægene, at en saadan Plan for en længere Tids Virksomhed for Jernbaneanlæg forud var vedtaget. Efter at have modtaget denne Betænkning forelagde Regjeringen den 14/i 71 Rigsdagen et Forslag, hvorefter der i de nærmeste 5 Aar (1872—76) stilledes indtil 1 Mill. Kr. aarligt til Regjeringens Raadighed til at understøtte private Baneanlæg paa de af Commissionen angivne Betingelser, dog saaledes at Laan kunde gives indtil 2/b af Overslags- summen og efter Omstændighederne til secundaire eller locale Baner. Regjeringen havde indskrænket sig til de 5 første Aar, fordi der efter 1876 maaske kunde raades over meer end 1 Mill, om Aaret, og fordi man i 1875 allerede vilde have nogen Erfaring om Virkningen af de foreslaaede Bestemmelser. Understøttelser ved Laan ansaa Regjeringen dernæst for heldigere end ved Tilskud, thi vel stilledes der ved dem større Fordringer til Statens Finantser, men de tidligere udlaante Ca- pitaler begyndte nu at vende tilbage, og 2/8 Laan maatte altid være en meget større HjæJp end Vé Tilskud, der hyppigt kunde nødsage et Jerbaneselskab til at skaffe den øvrige Capital hos fremmede Entrepre- neurer, hvad der atter hyppigt vil medføre kostbart eller mindre godt Arbejde. Statsudvalget paa Rigsdagen 1871 fremhævede i sin Betænkning,