Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

332 som kunde faaes for en billig Pris; i dette Øjemed skulde der stilles 30 Mill. Kr. til Regjeringens Raadighed. Begge Forslag vare især motiverede ved, at Staten ved Kjøb af nogle Baner vilde lette det Tryk, hvorunder Forretningslivet befandt sig paa Grund af de store, ved Banerne bundne og for største Delen inden- landske Capitaler og disses lave Forrentning (ifølge en Opgjørelse for 1879, der dog ogsaa var et for Trafiken meget uheldigt Aar, vilde, saa- fremt man gik ud fra, at Anlægscapitalen burde forrentes med 5 °/o, en saadan Rente kun faaes af c. 55 % af den hele til de private Baner anvendte Anlægskapital, medens de 45 °/o af denne slet ingen Rente gav og altsaa var en aldeles død Capital). Paa Rigsdagen fremhævedes ogsaa, at det især var Staten, det paahvilede at hjælpe de private Baner, der havde bidraget meget til bele Landets Opkomst., og som der- for burde kunne virke under nogenlunde oeconomiske Forhold, hvad der hidtil ikke havde været Tilfældet, især i Banernes første Driftsaar, inden de endnu vare bievne oparbejdede. Og Industrien og Jermbanerne staa i Vexelvirkning med hinanden; binde Banerne en for stor Capital, standses Industriens Udvikling, og derved taber atter Jernlbanerne deres Trafik; derfor burde en Deel af Capitalen i Jernbanernee frigjøres af Staten, der ikke havde gjort tilstrækkeligt for de private IBaner, og dog for en stor Deel var Skyld i den altfor raske Jernbanelbygning, især ved Circulairet af 25/s 69 (see S. 324). Mange private Baner havde saa stor Betydning, at de burde tilhøre Staten; saaledes havde Staten ikke en eneste Bane i den store Bjergværksegn mellem nordre og nordvestre Stämbane, og en af Statens Baner, den nordre Stambane, havde kun Adgang til Havne (Gefle og Sundsvall) gjennem private Baner; ved Er- hvervelsen af nogle saadanne Baner vilde Trafiken paa Stambanerne blive mere uafhængig af de private Baner. Rigsdagens Statsudvalg indstillede dog, at der ikke toges Hensyn til disse Forslag, og Rigsdagen vedtog denne Indstilling. Paa samme Rigsdag forkastedes ogsaa et Forslag om, at Staten skulde kjøbe en bestemt Bane, nemlig Hallsberg—Motala—Mjölby, men da Forslaget paany kom frem i 1879, blev det vedtaget, saaledes som senere nærmere vil blive omtalt. Det er den eneste private Bane, som Staten hidtil har kjøbt. Da den i 1878 foreslaaede Hjælp for de private Baner ved Kjøb af dem for Statens Regning ikke fandt Bifald paa Rigsdagen, søgte Staten senere at yde den paa en anden Maade. I en Henvendelse af 24/s 79 til Rigsdagen udtalte Regjeringen, at det store Tryk, der i de sidste Aar havde hvilet paa Næringslivet, ikke kunde tilskiives en Standsning i Landets Udførsel af dets Hovedproducter, Jern og Tømmer, thi Ud- førselsmængden var uforandret, hvorvel Priserne vare noget lavere; ej