Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

331 Medens Staten ved de i den første Aarrække tilstaaede Laan bragte et ikke ringe Pengeoffer, var dette neppe Tilfældet i den senere Periode, da der af de bevilligede Laan svaredes en ligesaa høj Rente, som den Staten selv maatte give for sine Laan, og det var da især gjennem de billigere Vilkaar Staten kunde laane paa, at den støttede de private Baneanlæg. Naar et Tilskud var bevilliget til et Baneanlæg, forlangte Staten først og fremmest Sikkerhed for at Tilskuddet ikke blev udbe- talt, eller hvis dette var skeet, da tilbagebetalt, hvis Anlæget ikke blev fuldført; Udbetalings-Terminerne for Tilskuddet vare derfor ogsaa bestemte af Hensyn hertil, og det i 18 5%i bevilligede Tilskud til Banen Nora—Ervalla kunde saaledes først udbetales efterhaanden som Anlæget skred fremad, og det i 1869 til Banen Nåssjø—Oscarshamn bevilligede Tilskud paa 1 Mill. Kr. skulde først udbetales, naar Banen var færdig, synet og godkjendt; det blev dog udbetalt i 1873, da Banens første Afdeling aabnedes for Trafik, men et Forslag paa Rigsdagen 1870 om at udbetale det tidligere heelt eller deelviis, hvad der vilde have haft stor Betydning for Jernbaneselskabet, blev forkastet; for det i 1871 til Banen Karlskrona—Wexiø bevilligede Tilskud paaa 1,100,000 Kr. var bestemt, at Udbetalingen kunde finde Sted med Vs i ethvert af Aarene 1872—74; Banen skulde efter Bestemmelsen være fuldført den Vio 75. Bestemmelsen om Udbetaling efter Banens Fuldførelse var ogsaa knyttet til Bevillingen om et Tilskud til Dalslands Banen i 1874, især fordi flere Forhold ved denne Bane endnu dengang vare ubestemte og Banens Anlæg overhovedet endnu usikkert; da Banen efter Planen først skulde være fuldført i 1879, var denne Bestemmelse meget trykkende for Jern- baneselskabet, og efter et Andragende fra det, vedtog ogsaa Rigsdagen i 1877, at den bevilligede Million kunde udbetales, naar Selskabet havde anvendt 2 Mill, paa Anlæget og dettes Fuldførelse var sikkret. Foruden ved Laan og Tilskud til enkelte Baner har der ogsaa været Spørgsmaal om ved Kjøb af private Baner at støtte den hele Sag. I tidligere Aar havde der vel gjentagne Gange været tilbudt Staten at kjøbe en eller anden Bane, der var kommet i saa uheldige Pengeforhold, at den ikke kunde faa disse ordnede (f. Ex. i 1857 Banen Köping— Hult), men Spørgsmaalet kom dog først ret frem i 1878, da der paa Rigsdagen stilledes to private Forslag i den Retning. Det ene Forslag gik ud paa at anbefale Regjeringen at nedsætte en Commission, der skulde undersøge, i hvilken Udstrækning og paa hvilke Vilkaar Staten burde søge at erhverve de private Baner, der staa i Forbindelse med Stambanerne. Det andet Forslag anbefalede, at Staten skulde kjøbe private Baner, som havde større politisk og oeconomisk Betydning eller