Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

333 heller havde Høsten været slet, og ligesaa lidt var den almindelige Vel- stand aftaget, hvad Sparekasserne og Bankerne beviiste, men det store Tryk var væsentligst foranlediget ved de store Foretagender, der vare satte igang, og deraf især private Baneanlæg, hvortil der i 1870—78 kunde antages at være medgaaet c. 190 Mill. Kr.; deraf havde Staten vel bidraget c. 22 Mill., men den øvrige Capital var tilvejebragt i Landet selv af Actionairerne, ved Obligationer eller henstod som Gjæld. Denne Capital gav kun et ringe Udbytte, og deraf opstod mange Vanskeligheder ved Afgjøreisen af Forpligtelser, som Communer og Private, saavelsom mange Creditanstalter havde paataget sig, da de hyppigst havde taget for stor Deel i disse Foretagender; men den derved opstaaede Uro burde Staten søge at fjerne, hvad der især kunde skee ved at hjælpe Banerne over den første Tid, indtil de havde arbejdet sig op og kunde give Ud- bytte af de til- Anlæget forbrugte Capitaler. Det kgl. Forslag gik derfor ud paa, at der under Rigsgjældscomptoiret skulde dannes et Jernbane-Hypothekfond paa højst 30 Mill. Kr., hvortil Midlerne især skulde tilvejebringes ved Salg i Landet af Stats- obligationer til en fastsat Priis, men ogsaa ved Udlevering til Laan- tageren af saadanne Obligationer, og hvoraf Laan paa en bestemt Tid, dog ikke ud over 1893 kunde gives Banker, Sparekasser qg andre Creditanstalter mod Pant i Obligationer, udstedt af Jernbaneselskaber, der havde faaet Concession inden Udgangen af 1878. Rigsdagens Statsudvalg tiltraadte Tanken i dette Forslag, men anbefalede forskjellige Forandringer, der senere vedtoges; paa selve Rigsdagen stilledes en Deel Ændringsforslag om Capitalens Størrelse og Tilvejebringelse, om Laanene, deres Amortissation, osv., og Sagen gav Anledning til langvarige Forhandlinger, der først afsluttedes ved en Fælledsafstemning den 13/s 79, hvor det vedtoges, at Rigsgjældscomp - toiret bemyndigedes til mod Pant i Obligationer eller Gjældsforpligtigelser, udstedte af Jernbaneselskaber, der havde faaet Concession inden Ud- gangen af 1878, til Sparekasser, Banker og lignende Creditanstalter, at tilstaa Laan paa bestemt Tid, dog ikke ud over 1893, og til et Beløb paa højst 23 Mill. Kr., hvilken Sum skulde faaes ved Salg af tilovers- blevne Obligationer fra tidligere Statslaan (af 1872, 75 og 78); — der- næst at Andragender om Laan skulde indsendes inden Ve 80 med Op- givelse af Laanenes Størrelse, Tilbagebetaling, osv., — samt at Staten skulde have Sikkerhed, ikke blot for Laanene og Renter deraf, men ogsaa Sikkerhed og Erstatning for Udgifterne ved de af den optagne Laan. Samtidigt med at det kgl. Forslag indbragtes og i Hovedsagen ved- toges, blev der paa Rigsdagen stillet et privat Forslag, der gik ud paa at bemyndige Regjeringen til, hvor den fandt det hensigtsmæssigt, at til-