Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
staa en Rentegaranti paa højst 5 °/o og i indtil 20 Aar for svenske
Jernbaneobligationer; af de ifølge denne Garanti udbetalte Beløb skulde
Staten ikke have Rente, men der skulde gives den en 1ste Prioritet i
Jernbanen, samt Ret til Control med Banens Drift. Forslaget, der
kunde medføre meget betydelige Offre for Staten, fandt dog ingen Til-
slutning paa Rigsdagen.
Dannelsen af Hypothekfondet synes dog ikke at have medført den
tilsigtede Virkning, idetmindste var der indtil omtrent Udløbet af den
fastsatte Termin kun udlaant 6,560,000 Kr. til 9 Pengeinstituter mod
Pant i 13 forskjellige Jernbaneselskabers Obligationer, og der forelagdes
derfor ogsaa paa Rigsdagen 1880 to private Forslag om en yderligere
Hjælp til de private Baner, der gik ud paa at give Laan til alle Baner
indtil 1/2 Anlægssum, eller at indkjøbe, laane paa eller garantere Rente
af Jernbaneobligationer, og dertil anvende de 16—17 Mill. Kr. af Hypothek-
fondet, der ikke vare benyttede; begge Forslag, der tildeels kun vilde
hjælpe Ejerne af private Obligationer, forkastedes af Rigsdagen.
Efter saaledes at have paaviist, hvorledes Staten, deels ved Anlæget
af Statsbanerne, deels ved Understøttelser paa forskjellig Maade til de
private Baneanlæg har virket til at fremme Jernbaneanlægene i Landet,
skal der i det Følgende gives nogle nærmere Oplysninger om forskjellige
til Jernbanevæsenet hørende Forhold.
Statsbanerne.
Ved Forelæggelsen for Rigsdagen af et Forslag til et
Statsbaneanlæg var der som Regel enduu ikke udarbejdet detaillerede
Arbejdsplaner, men dette skeete først efter at Banens Anlæg var ved-
taget og Bevillingen dertil givet. Den 18/n 54 vedtog Rigsdagen, at
Staten skulde anlægge Landets Hovedbaner, men hverken dengang eller
i 1857 eller i 1860 vilde Rigsdagen endelig fastslaa i sin Heelhed det
af Regjeringen foreslaaede System, men forbeholdt sig at vedtage
Linierne stykkeviis; Regjeringens Udkast dannede dog et Grundlag for
Forhandlingerne, og skjøndt disse hyppigt kunde være meget vidtløftige,
nye Linier blive foreslaaede, vedtagne og atter forkastede, saaledes at
der i Almindelighed vendtes tilbage til de oprindelige Linier, saa drejede
Forhandlingerne sig yderst sjeldent om Enkelthederne for Liniernes Ret-
ning, men dette overlodes til Regjeringens Bestemmelse. Allerede i
1854, da Planen til Anlægene nærmest maatte betragtes som skitserede,
bevilligedes der ikke mindre end 7,5 Mill. Kr. til at begynde paa vestre