Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

334 staa en Rentegaranti paa højst 5 °/o og i indtil 20 Aar for svenske Jernbaneobligationer; af de ifølge denne Garanti udbetalte Beløb skulde Staten ikke have Rente, men der skulde gives den en 1ste Prioritet i Jernbanen, samt Ret til Control med Banens Drift. Forslaget, der kunde medføre meget betydelige Offre for Staten, fandt dog ingen Til- slutning paa Rigsdagen. Dannelsen af Hypothekfondet synes dog ikke at have medført den tilsigtede Virkning, idetmindste var der indtil omtrent Udløbet af den fastsatte Termin kun udlaant 6,560,000 Kr. til 9 Pengeinstituter mod Pant i 13 forskjellige Jernbaneselskabers Obligationer, og der forelagdes derfor ogsaa paa Rigsdagen 1880 to private Forslag om en yderligere Hjælp til de private Baner, der gik ud paa at give Laan til alle Baner indtil 1/2 Anlægssum, eller at indkjøbe, laane paa eller garantere Rente af Jernbaneobligationer, og dertil anvende de 16—17 Mill. Kr. af Hypothek- fondet, der ikke vare benyttede; begge Forslag, der tildeels kun vilde hjælpe Ejerne af private Obligationer, forkastedes af Rigsdagen. Efter saaledes at have paaviist, hvorledes Staten, deels ved Anlæget af Statsbanerne, deels ved Understøttelser paa forskjellig Maade til de private Baneanlæg har virket til at fremme Jernbaneanlægene i Landet, skal der i det Følgende gives nogle nærmere Oplysninger om forskjellige til Jernbanevæsenet hørende Forhold. Statsbanerne. Ved Forelæggelsen for Rigsdagen af et Forslag til et Statsbaneanlæg var der som Regel enduu ikke udarbejdet detaillerede Arbejdsplaner, men dette skeete først efter at Banens Anlæg var ved- taget og Bevillingen dertil givet. Den 18/n 54 vedtog Rigsdagen, at Staten skulde anlægge Landets Hovedbaner, men hverken dengang eller i 1857 eller i 1860 vilde Rigsdagen endelig fastslaa i sin Heelhed det af Regjeringen foreslaaede System, men forbeholdt sig at vedtage Linierne stykkeviis; Regjeringens Udkast dannede dog et Grundlag for Forhandlingerne, og skjøndt disse hyppigt kunde være meget vidtløftige, nye Linier blive foreslaaede, vedtagne og atter forkastede, saaledes at der i Almindelighed vendtes tilbage til de oprindelige Linier, saa drejede Forhandlingerne sig yderst sjeldent om Enkelthederne for Liniernes Ret- ning, men dette overlodes til Regjeringens Bestemmelse. Allerede i 1854, da Planen til Anlægene nærmest maatte betragtes som skitserede, bevilligedes der ikke mindre end 7,5 Mill. Kr. til at begynde paa vestre