Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

336 egentlig Overskridelse af Overslaget, men hidrørte fra vedtagne For- andringer og Forbedringer, saaledes at Overskridelsen kun blev c. 11,2 Mill, eller 36 °/o, og herfor angav Bestyrelsen saa gode Grunde, at Rigsdagen erklærede sig tilfreds dermed. Anlægscapitalen til Statsbanerne er saagodtsom udelukkende tilvejebragt af Staten selv, og af denne atter især ved Optagelse af udenlandske Statslaan, men ogsaa ved Forbrug af de færdige Baners Overskud, saaledes at Statsbanebygningen ikke eller dog kun i ringe Grad har lagt Beslag paa indenlandske Capitaler. Efter at Anlægs- capitalen i den første Aarrække var bragt tilveje ved Statslaan, blev Rigsdagen 1865/66 betænkelig ved den Hurtighed, hvormed Gjælden voxede, og en Følge deraf var, at fra 1867 nedsattes de aarlige Be- villinger til Baneanlægene betydeligt til (2 Mill. Kr.), og paa Rigsdagen 1867 silledes et privat Forslag om at der fremtidigen kun skulde be- villigedes et saa stort Beløb, som der kunde disponeres over af Netto- indtægten af Banerne; lignende Betragtninger gjordes ogsaa gjældende i den af Statsudvalget paa den følgende Rigsdag 1870 afgiivne Betænk- ning, ifølge hvilken den aarlige Netto-Indtægt af de færdige og af de i de følgende 12 Aar byggede Baner i Gjennemsnit kunde ansættes til 4,3 Mill. Kr., hvoraf 3 Mill, kunde bruges til Anlæg aff Statsbaner, 1,3 Mill, til Understøttelse for private Baner. Dette Printcip blev dog ikke gjennemført af de følgende Rigsdage, der bevilligeide betydeligt større Beløb, tilvejebragte ved Statslaan. Til Anlæg af Statsbanerne er der kun i et enkelt Tilfælde forlangt et Tilskud fra en Commune, hvorvel der saavel i som udenfor Rigs- dagen gjentagende Gange er fremkommet Forslag i den Retning. Under Forhandlingerne paa Rigsdagen 1856/s7 om Bevilling til Statsbanerne blev der saaledes i Bondestanden stillet Forslag om, at de Kjøbstæder, hvori der skulde lægges Banegaarde, Værksteder o. 1. skulde gratis af- give Jord dertil, og at Beboerne langs Banen i en Afstand til begge Sider af 41/a Miil (34 km.) skulde betale en forhøjet Skat (6,4 eller 2 °/o efter Afstanden) som Bidrag til Anlæget, men Forslaget forkastedes, fordi Staten havde overtaget Anlæget af Stambanerne til Fremme af hele Landets Opkomst, og derfor burde enkelte Egne ikke særligt bære nogen Udgift dertil, især da hyppigt mange Beboere langs Banerne ikke vilde have Fordeel af dem, og ved at gaa ind paa Forslaget, vilde Re- gjeringen tilmed overtage en Slags Forpligtelse til at raadspørge Be- folkningen, forinden et Baneanlæg vedtoges; et lignende Forslag paa Rigsdagen 1859/go forkastedes ogsaa, men samme Rigsdag vedtog dog, at Ørebro Commune skulde gratis afgive den nødvendige Grund til den der anlagte Banegaard. Paa Rigsdagen 1862/e3 gjenoptoges Spørgs- maalet, og Statsudvalget indstillede denne Gang at der til de af denne