Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

337 < Rigsdag bevilligede Statsbaneanlæg, med Undtagelse af vestre og søndre Stambane, der tildeels vare fuldførte, skulde Grund til Bane og Stationer frit afgives af de paagjældende Communer, inden Arbejdet blev paa- begyndt, og hvis en saadan gratis Overdragelse af Jord ikke fandt Sted, kunde Regjeringen anvende de bevilligede Penge til en anden Linie. Rigsdagen vedtog vel Forslaget, men det medførte saa mange Vanske- ligheder, at de fastsatte Bestemmelser senere bleve opgivne. Der er derimod gjentagende Gange modtaget Tilbud om frivilligt at give Tilskud til enkelte Dele af Stambanerne, og da især for at faa Anlæget af en bestemt Strækning fastslaaet eller fremskyndet. Saaledes blev der af Rigsdagen 1859/eo, da Spørgsmaalet om en østlig eller vestlig Linie for søndre Stambane skulde afgjøres, bestemt at modtage et Til- bud om gratis at afgive Jord (til en Værdi af c. 100,000 Kr.) saafremt den østlige Linie valgtes, og ligeledes blev der i 1862, da der førtes de ivrigste Forhandlinger om, hvorvidt nordre Stambane skulde føres directe over Upsala eller denne By kun have Forbindelse ved en Sidebane, til- budt fra Upsala og Omegn at tilskyde et contant Beløb paa c. 115,400 Kr. og gratis afgive Jord til Bane og Banegaard, naar Banen førtes over Upsala; ogsaa dette Tilbud modtoges. S. A. tilbødes der fra Vermland at afgive Jord gratis til nordvestre Stambane, samtidigt med at der ind- sendtes et Andragende om denne Banes snarlige Anlæg. Stockholms Commune afgav gratis den den tilhørende Jord til Forbindelsesbanen, men det største frivillige Tilskud til et Statsbaneanlæg var dog det fra Jemtlands Län i 1872; Undersøgelserne om en Fortsættelse N. for Storvik af nordre Stambane vare dengang i fuld Gang, Tidspunktet nærforestaaende, da Regjeringen vilde forelægge Sagen for Rigsdagen, og for at fremskynde Afgjørelsen tilbød Jemtland Läns Landsthing at give et Tilskud paa 900,000 Kr. til Baneanlæget, paa den Betingelse at dette fremmedes saaledes, at saavel den opadgaaende Længdebane som Tværbanen til den norske Grændse omtrent samtidigt vilde blive fuld- førte; Regjeringen modtog ogsaa dette Tilbud, der senere virkelig fik Indflydelse paa en hurtigere Afslutning af Anlæget. Et Par Gange gjordes ogsaa Forsøg paa at faa Staten til at over- tage Anlæget af en Bane, der ikke var optaget i Statsbanesystemet, mod at erholde et større Tilskud fra den paagjældende Egn (altsaa en lignende Maade som anvendt ved Statsbanernes Anlæg i Norge og til- deels i Danmark), men Regjeringen gik ikke ind paa disse Forsøg. Der indsendtes saaledes i 1865 til Regjeringen et Forslag om at bygge Banen Karlskrona—Wexiø mod at erholde et Tilskud paa 1 Mill. Kr., og paa Rigsdagen 1881 stilledes et privat Forslag, der gik i samme Retning, nemlig at Staten skulde overtage Anlæget af en Statsbane fra 22