Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

338 Gøteborg langs Kysten til en skaansk Jernbanestation, f. Ex. Astorp eller Engelholm, mod at Hallands Län bidrog 1 Mill. Kr. til Anlæget af Banen, der vilde blive c. 29 Miil (220 km.) lang og koste 13,710,000 Kr. Begge Forslag vedtoges som sagt ikke. Expropriation af Jord til Stambanerne er skeet i Overens- stemmelse med den gjældende Lovgivning, i de første Aar efter L. af 20/ii 45, hvortil en kgl. Forordning af 27/u 54 føjede nogle forandrede Bestemmelser. I en Betænkning af Statsudvalget paa Rigsdagen 1859/eo fremhævedes, at den ifølge Expropriation erhvervede Jord hyppigt be- taltes meget højt, idet der bl. a. ifølge den gjældende* Lovgivning kun toges Hensyn til Ejerens Tab, men ikke til den forøgede Værdi, Ejen- dommen kunde faa ved Jernbanens Anlæg, hvorfor Udvalget foreslog at henstille til Regjeringen at udarbejde en ny Expropriationslov, hvad Regjeringen i sit Jernbaneforslag til den følgende Rigsdag erklærede, at den ikke ansaa for nødvendigt. Da Rigsdagen 1862/ö3 imidlertid paany bragte Spørgsmaalet om Expropriationen frem, lod Regjeringen udarbejde et Forslag, der førte til den nugjældende Expropriationslov af 14/$ 66. Udgifterne til Expropriationerne til Statsbanerne ere, paa de faa ovenfor nævnte Undtagelser nær, afholdte af Staten. Statsbanernes Bygningsmaade. Efter at det var vedtaget, at Staten skulde anlægge Landets Hovedjernbaner, blev der den 31/s 55 udfærdiget en Instruction af Regjeringen med Angivelse af de Grund- regler, der skulde følges ved Baneanlæget, og der var deri bl. a. udtalt, at Banerne skulde anlægges med al den Sparsommelighed, der var mulig at forene med Soliditet og deres sikkre Benyttelse, og at enhver over- flødig Luxus skulde undgaaes. Om Constructionsforhold og Anlægs- omkostninger skal der i de medfølgende statistiske og tekniske Bemærk- ninger gives nogle Oplysninger, og der skal her kun bemærkes, at der gjentagende Gange rejstes Indsigelser mod Bygningsmaaden for Stats- banerne, og at disse ogsaa kom frem i Rigsdagen. Saaledes blev der af et Medlem af Statsudvalget paa Rigsdagen 1859/eo udtalt, at Anlægs- maaden var for kostbar, og at Banerne derfor burde bygges lettere; medens Anlæget i 1854 var beregnet til c. 350,000 Kr. pr. Banemiil, ansloges de i 1859 til 500—570,000 Kr. Denne Udtalelse foranledigede Anlægsbestyrelsen til at afgive en Erklæring, hvori det paavistes, at Banerne byggedes ligesaa billigt som ligesaa solide Baner i andre Lande, og at det vilde være meget uheldigt for Driften om de under Arbejde værende Stambaner skulde bygges lettere. Statsudvalget ansaa dog det rejste Spørgsmaal for at være af saa stor Betydning, at det foreslog at anholde hos Kongen om, at nærmere Undersøgelser i den Retning maatte blive anstillede. I det kgl. Forslag af 25/n 62 til næste Rigsdag ud- taltes imidlertid, at Regjeringen efter de modtagne Oplysninger ikke