Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

340 N. for Storvik vedtoges det, at denne meget lange Bane skulden alægges som let og smalsporet, men da den første Bevilling skulde gives i 1873 til Forberedelser til Anlæget, vedtog Rigsdagen Regjeringens Forslag om at bygge den opadgaaende Længdebane fra Storvik som bredsporet med let Overbygning, hvorimod Tværbanen til norske Grændse endnu fast- holdtes som smalsporet af Hensyn til den norske Merakerbanes og den private svenske Bane Sundsvall—Torphammers smalle Spor. Allerede den følgende Rigsdag 1874 forandrede denne Bestemmelse, og vedtog at ogsaa Tværbanen skulde bygges bredsporet (Fortsættelsen i Norge blev derefter ogsaa forandret til bredsporet). Samtlige svenske Stambaner ere saaledes byggede bredsporede med sværere eller lettere Overbygning. Statsbanernes Administration. Efter at det var vedtaget, at Staten skulde anlægge Stambanerne blev ved en kgl. Resolution af 22/i 55 Oberst N. Ericson udnævnt til øverste Chef for Jernbaneanlægene med uindskrænket Myndighed til paa eget Ansvar at ordne alle Enkelt- heder, saavel for Anlæget i teknisk og administrativ Henseende som for den senere Drift; vel fandtes der allerede en Myndighed, »Styrelsen öfver allmänna väg- och vattenbygnader«, under hvilken Tilsyn og Con- trol med de fleste offentlige Arbejder vare henlagte, men paa Grund at dens ringe Personale og den Virksomhed, dette vilde faa ved Controllen med de private Baners Anlæg, antoges det ikke at kunne overtage det nye store Hverv ved Statsbanerne. Under Chefen ansattes en ledende Ingenieur for hver af de to paabegyndte Stambaner, og ved den oven- nævnte kgl. Resolution nedsattes tillige en Undersøgelses-Commission for at ordne og forberede de paatænkte Stambaners Anlæg, men dens Virksomhed blev kun af kort Varighed. Den 31/i 55 udfærdigedes en nærmere Instruction for Bansmes Construction. I 1858 flyttede hele Administrationen, der fik Navn af »Øfver- Styrelsen för Statens jernvägsbygnader« fra Arbejdsstedet til Stockholm, men allerede i 1857 havde Oberst Ericson henledet Regje- ringens Opmærksomhed paa det Uheldige i at forene hele den øverste Ledelse hos en enkelt Mand, og fremhævet det ønskelige i at Admini- strationen blev deelt mellem flere Myndigheder, men Regjeringen ansaa Tidspunktet dertil endnu ikke at være kommet. Oberst Ericson gjentog imidlertid sit Ønske om ved Slutningen af 1859 at blive fritaget for en Deel af det ham overdragne Hverv i dets daværende Udstrækning, og Statsudvalget paa Rigsdagen 1859—60 tog deraf Anledning til at ud- tale, at det ogsaa ansaa det for mindre heldigt, at det var overdraget til een Mand at forvalte de store Summer og varetage baade Anlæg og Drift, men det turde ikke bedømme, naar en Adskillelse af disse to Administrationer burde finde Sted, og foreslog derfor at henstille til