Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
341
Regjeringen at lade udarbejde et Forslag til en særlig Administration
for Driften, der kunde træde i Virksomhed, naar Tidspunktet ansaaes
passende.
Den 30/i2 62 fik Oberst Ericson sin Afsked efter Ansøgning (han
var bleven udnævnt til Friherre og i Marts 1873 vedtog Rigsdagen at
bevillige ham en meget rigelig Pension som et Udtryk for Nationens
Taknemmelighed), og en kgl. Resolution af s. D. fordeelte hans Forret-
ninger mellem to Bestyrelser, »Kongl. Styrelsen öfver Statens jern-
vägsbygnader«, der skulde forestaa alle Nybygninger, og »Kongl.
Styrelsen för Statens jernvägstrafik«, der overtog Driften af de
færdige Baner, Vedligeholdelsen af deres Bygninger, Værksteder, Mate-
riel osv.
Denne Ordning af den øverste Administration er hidtil forblevet
uforandret, men der har et Par Gange været Spørgsmaal om at indføre
større eller mindre Forandringer. Saaledes paatænkte Regjeringen i
1867, da Bevillingerne til Jernbaneanlægene og altsaa ogsaa Arbejderne
vare bievne saa betydeligt formindskede, at indskrænke Bestyrelsen for
Jernbanebygningen, men i en Betænkning fra Bestyrelsen fraraadedes at
foretage nogen væsentlig Forandring, thi en større Besparelse vilde kun
kunne opnaaes ved at flytte Bestyrelsen ud til Arbejdsstedet, hvad der
vilde medføre mange Ulemper; blev der senere taget raskere fat paa
Arbejderne, maatte Bestyrelsen atter til Hovedstaden, paany organiseres
og atter møde Vanskeligheder. Den paatænkte Plan faldt dermed bort.
Paa Rigsdagen 1870 stilledes et privat Forslag om at hæve Bestyrelsen
for Bygningen og lægge den som en særlig Afdeling ind under Trafik-
bestyrelsen, men Forslaget forkastedes.
Ordningen af Statsbanernes Administration er nu i sine Hovedtræk
følgende:
Alle Jernbanesager henhøre under Chefen for Civil-Departe-
mentet (Indenrigsministeren) og den egentlige øvre Administration be-
staaer af de to ovennævnte Bestyrelser. I Spidsen for Bygnings-
Bestyrelsen staaer en Chef, der har Ansvaret for Anlægenes Udførelse
i Overeensstemmelse med de vedtagne Planer og den besluttende Myn-
dighed i alle, Anlægene vedkommende Sager; under ham er ansat 2
Bureauchefer — for den tekniske og for den oeconomisk-administrative
Afdeling —, der ogsaa i Fælledsskab forestaa Bestyrelsen i Chefens
Fraværelse eller Forfald. Under Bestyrelsen er dernæst til Arbejdets
Ledelse ansat de fornødne Districtsingenieurer, under disse Stations-
(eller Sections-) Ingenieurer med Assistenter (Nivelleurer) og øvrige
Functionairer (Materialforvalter, Bogholder osv.). Bestyrelsen antager
og afskediger alle Functionairer og Betjente. Siden 1863 er der end-
videre under Bestyrelsen ansat et særligt Personale for at foretage alle