Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

342 Jernbaneundersøgelser og dertil hørende Beregninger. (Chefen for Byg- nings-Bestyrelsen blev i 1877 tillige bestemt til at være Chef foi »Sty- relsen för almänna väg- ocli vattenbygnader« og for »Vag- og vatten- bygnadscorpsen). Den færdige Bane afleveres derpaa til Trafik-Bestyrelsen, dei anskaffer det rullende Materiel og i Reglen tillige det øvrige Inventarium, den er organiseret paa lignende Maade som Bygnings-Bestyrelsen, og bestaaer af en Generaldirecteur, der har den besluttende Myndighed, og 4 Overdirecteurer for Trafik-, Bane-, Maskin- og Bureauafdelingen, der hver for sig i Forbindelse med Generaldirecteuren afgjør de mindre til deres Afdeling hørende Sager; i Tilfælde af Meningsforskjel forelægges Sagen for Departementet. Alle Statsbaner ere deelte i 6 Trafikdistricter, der hvert har sin Trafik-, Maskin- og Banedirecteur samt en mindre Bureauafdeling. Der er saaledes ingen directe Forbindelse mellem de to Styrelser, der i Reglen ogsaa kun have faa fælleds Anliggender, og de angaa sæd- vanlig kun Detailspørgsmaal; Forbindelsen mellem Styrelserne liggei hos den fælleds øverste Myndighed, Chefen for Civil-Departementet. Arbejdets Udførelse er for alle Stambaner skeet ved Statens egen Forsorg, og Generalentrepreneurer for Anlæg af større Strækningei have ikke været benyttede (et Tilbud, fra et engelsk Compagni Peto, Betts, Brassey & G-each i 1853 om at overtage Aniseg og Drift i 99 Aar af de af Regjeringen foreslaaede Stambaner blev ikke modtaget); Districtsingenieurerne lede Arbejdet og anskaffe alle Materialist, med Undtagelse af Skinner, Ballast og Jernbro-Overbygninger, der anskaffes af Styrelsen selv. Modstanderne af Statsbane-Bygning fik, da Rigsdagen i 1854 be- stemte sig for denne, vedtaget en lille Begrændsning i denne Bestem- melse, idet der (som allerede berørt S. 322) i Rigsdagens Beslutning ud- taltes, at naar en vigtig Deel af en Stambane først efter længere Tids Forløb kunde blive anlagt af Staten, kunde Anlæget overdrages til Pri- vate med Ret for Staten til Indløsning. Ved en kgl. Skrivelse af Ve 55 blev dette Forhold noget nærmere ordnet, idet der bestemtes, at disse Banedele skulde bygges som de andre Stambaner, at deres Drift skulde skee efter en af Regjeringen fastsat Plan osv., men der blev dog aldrig gjort Brug af denne Bestemmelse. Tilvejebringelsen af Arbejdskraften til Baneanlægene er tildeels skeet paa en særegen Maade, idet der er benyttet militair Arbejdskraft, hvad der har været muligt paa Grund af Sverrigs særegne Hærordning. Allerede i de af Commissionen i 1855 og af Oberst Ericson i 1856 ud- arbejdede Forslag til et System af Stambaner anbefaledes det at an- vende militair Arbejdskraft, og i Regjeringens derpaa grundede Forslag