Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

343 af 28/ii 56 til Rigsdagen var der ogsaa udtalt, at da der ikke i alle Egne, hvor Stambaner skulde anlægges, kunde gjøres Regning paa en tilstrækkelig civil Arbejdskraft, og da det tillige var uheldigt at drage formeget af denne bort fra Jordbrug, Industri osv., saa burde der be- nyttes Militaire til Jernbaneanlægene, hvad der saameget mere kunde ansees for berettiget, som Jernbanerne støttede Landets Forsvar og saaledes nøje berørte Armeens Interresser; ogsaa i Nærheden af de større Byer burde benyttes Militaire for lettere at overholde Orden, og af mi- litaire Arbejdere antoges der da at kunne blive Anvendelse for c. 5,000 Mand aarligt, eller omtrent det halve Antal af Arbejderne. Paa samme Rigsdag (1856—57) var der ogsaa indbragt et privat Forslag om at benytte militaire Arbejdskræfter til Jernbanearbejderne for ikke at gjøre det altfor vanskeligt for Private at skaffe sig Arbejdskraft, og Rigsdagen sluttede sig til disse Forslag; i de følgende Aar benyttedes ogsaa Folk af »inddeelte armeen«, fortrinsviis af »kronoarbets-korpsen« (tilligemed »arbetsfångar«), uagtet der paa den følgende Rigsdag (1859—60) i Borger- og Bondestanden stilledes Forslag om, at disse Arbejdscomman- deringer skulde ophøre; dette skeete dog først senere, da Arbejdsbesty- relsen var kommen til den Erkjendelse, at der var tilstrækkelig Til- gang af civile Arbejdere, at disse ved mange Aars Øvelse nu vare fuldtud uddannede Jernbanearbejdere, og at Arbejdsprisen for civile Ar- bejdere derfor blev billigere, især da der til de militaire Arbejdere med- gik betydelige Extraudgifter (Betaling til Folkene, til Befalingsmænd, til »Rotehållare« osv., samt til Transporter, Underhold osv.) Men Re- gjeringen ansaa det dog for ønskeligt endnu en Gang at faa Bemyndi- digelse til at udcommandere militaire Arbejdere, hvad Rigsdagen 1862 —63 ogsaa gik ind paa, og i 1865 benyttedes for sidste Gang Militaire. Ialt er der i de 6 Aar 1856—61 benyttet c. 7,500 Soldater (c. 17 % af hele Arbejdsstyrken), i 1865 endvidere 600 Mand, og hertil ialt c. 300 Befalingsmænd, men i det Hele altsaa meget mindre end paaregnet i 1856. Endnu et Forhold ved Stambanernes Anlæg skal her korteligen be- røres, nemlig Bestræbelserne for at sikkre svenske Fabrikker Leve- rancen af Jernbanemateriellet. Allerede paa Rigsdagen 1856— 57 foresloges at bevillige en større Sum som Laan til en Privatmand til Anlæg af et stort Centralværksted til Forarbejdelse af Locomotiver og øvrigt Materiel til Jernbanerne, men Forslaget forkastedes, fordi Til- virkningen af nyt Materiel helst burde overlades den frie private Indu- stri. Et lignende Forslag stilledes igjen paa Rigsdagen 1859—60, men Jernbanebestyrelsen fraraadede at støtte indenlandsk Tilvirkning af Jern- bane-Materiel ved Laan af Staten, medens den anbefalede at gjøre et Forsøg med at anskaffe nogle Locomotiver og et Parti Skinner fra