Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

Forfatter: L. Koefoed

År: 1884

Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 622

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
350 laanene, og da der som Regel kan forudsættes, at Actietegningen ikke meget har overskredet, hvad der var absolut nødvendigt at bringe til- veje, saa vil man ved Summen af disse Maximumsbeløb kunne faa et rimeligt Udtryk for Laanenes og Actiecapitalernes Størrelse. Summen af disse Beløb er 66,7 Mill, og Actiecapitalen skulde derefter være 45,o Mill., og Forholdet mellem dem altsaa som P/2 til 1, men dette For- hold har været meget forskjelligt, og i Jernbaneanlægenes første Aar indtil henimod 1869 blev der anlagt mange Baner, hvortil der saagodt- som ikke optoges Obligationslaan, men hvor Capitalen tilvejebragtes ved Actietegningen og Statens Bidrag. Fradrages blandt de 35 Baner de 8, hvor dette har været Tilfældet, bliver der tilbage 27 Baner med en Anlægssum paa 117,4 Mill., med Statsbidrag paa c. 12,5 Mill., Maxi- mum af Obligationslaan paa 66,6 Mill, og Actiecapital paa 38,3 Mill., saaledes at Forholdet mellem de to sidstnævnte Beløb nu bliver som l3/é til 1. Og selv denne forholdsviis mindre Actietegning naaedes end- videre efter 1869 hyppigt kun ved at der udstedtes 2 Serier af Actier, Stamactier og Præferenceactier, hvoraf de sidste sikkredes forud en højere Rente, i Almindelighed 5 °/o, dog ogsaa indtil 6 °/o, medens Stamactier maatte nøjes med det Udbytte, som derefter og efter de øv- rige Afdrag og Forrentning blev tilbage; skulde der opnaaes 5 % eller derover, hvad der sjeldent kunde forudsættes for hele Anlægssummen, blev det overskydende at dele ligeligt mellem begge Slags Actier; Præ- ferenceactier kunde udstedes indtil V2 eller 2/3 af hele Actiebeløbet. Dette uheldige Forhold for Actiecapitalens Størrelse, der paa enMaade er sanctioneret af Regjeringen ved de til Laanene til de private Baner i 1871 knyttede Betingelser (see Side 329), bragte ogsaa Statsudvalget paa Rigsdagen 1879 til at udtale, at det henstilledes til Regjeringen i Fremtiden ved Concessionens Udfærdigelse at undersøge, om der var en tilstrækkelig Actiecapital tilstede, og i Bestemmelserne for Laanene i 1881 var der fastsat, at for de Baner, der tilstodes Laan, skulde den halve Anlægssum være tilstede som Actiecapital. Ved Obligationslaanene skulde der altsaa ogsaa rejses betyde- lige Capitaler, der i Gjennemsnit for de 35 ovennævnte Baner vare P/2 Gang saa store som Actiecapitalen, men som for flere Baneanlæg især i de seneste Aar blev meget større; det tilladte Maximum for Obligations- laanene steg endogsaa til 3 Gange det indbetalte Actiebeløb, saaledes for Bergslagernes Bane og Østra Vermlands Bane. Obligationslaanene tilvejebragtes hyppigt ogsaa paa temmelig dyre Vilkaar, 5—6 °/o Rente og med en Amortisation i Almindelighed i 40 Aar, men ogsaa i kortere Tid, og hertil kom endnu det større eller mindre Courstab ved Salget af Obligationerne. Disse dyre Laanevilkaar og især Bestemmelsen om Amortisationen, der strax skulde begynde, samtidigt med Banernes Aab-