Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

351 ning for Trafik, altsaa inden de havde faaet Tid til at arbejde sig op og medens de havde Vanskelighed ved at betale Renter af Actier og Laan endsige afbetale disse, var een af de vigtigste Grunde til saamange af Jernbaneselskabernes uheldige oeconomiske Stilling. Men andre Grunde have ogsaa bidraget til denne uheldige Stilling, og deriblandt skal saaledes nævnes, at mange af de private Baner ikke have og rimeligviis aldrig ville faa den Trafik, der var paaregnet ved. Indbydelsen til Anlæget; at Anlægssummen hyppigt i betydelig Grad har oversteget Overslagssummen, hvorpaa Rentabiliteten var beregnet, hvilken Overskridelse tildeels kan have været en Følge af stærkt sti- gende Priser paa Arbejdskraft og Materialier, men som ogsaa maa være begrundet i for lavt beregnede Overslag; det sidste maa saaledes sand- synligviis være Tilfældet f. Ex. med Banen Sundsvall—Torpshammer, der var beregnet til 2,241,000 Kr., men kostede 4,376,000 Kr., eller en Overskridelse paa 95 %, ligesom med Banen Upsala—Gefle, der kostede 7,591,000 Kr. eller 57 °/o meer end Overslagssummen 4,838,000 Kr., osv. Vanskelighederne ved at skaffe Penge til et paatænkt og allerede forberedt Baneanlæg bragte af og til Baneselskaberne til at overdrage Arbejdet til udenlandske (især engelske) Entrepreneurer, mod at disse tilvejebragte en større Deel af Anlægskapitalen, og enkelte af de større Baner, saasom Oxeløsund—Flen, Halmstad—Nässj®, Oscarshamn—Nåssjø, Bergslagernes Bane og Køping—Hult, ere for største Delen anlagte ved fremmede Capitaler; men foruden andre Vanskeligheder, som kunde op- staa deraf, medførte det i Almindelighed senere endnu vanskeligere Pengeforhold, idet Anlæget blev saameget kostbarere, saaledes blev f. Ex. Prisen pr. Banemiil for Banerne Oscarshamn—Nåssjø og Køping— Hult resp. c. 25 og 32 % højere end Gjennemsnittet for andre Baner med samme Sporvidde og under lignende Forhold. Ifølge Bestemmelser i de private Baners Concession er det i Al- mindelighed fastsat som en Forpligtigelse, at der skal dannes et Re- servefond, men dettes Størrelse har derimod skiftet meget; for mange Baner har det været overladt Regjeringen at bestemme Fondets Størrelse efter Banens Behov, for andre er det bestemt til en vis Deel af Anlægs- summen, saaledes 3, 4, 5 indtil 10 % af denne. Endvidere skal der ifølge den senere Tids Concessioner dannes et Driftsfond, der ved Regnskabsaaret Begyndelse skal være tilstede som en vis Deel af An- lægscapitalen, i Almindelighed kun 1 %, men undertiden ogsaa meget større, 2, 3 indtil 5 °/o; tidligere savnedes denne Bestemmelse i Con- cessionerne, hvad der har medført Vanskeligheder for mange private Baners Drift.