Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

349 holde Orden paa Arbejdsstederne, saavelsom til det Tilsyn af Præst og Læge, som Arbejderne maatte behøve. Anl ægs capitalens Tilvejebringelse. For de private Bane- anlæg var selvfølgelig den meer eller mindre lette Maade, hvorpaa den til Anlæget nødvendige Capital kunde bringes tilveje af særdeles stor Betydning. De Veje, ad hvilke Pengemidlerne skaffedes, vare deels det af Staten givne Bidrag, deels Actiebeløb og deels Obligationslaan. Da der som tidligere nævnt blev givet Understøttelse af Staten til saagodtsom alle de første Jernbaneanlæg, saa blev det i en lang Aar- række betragtet som en afgjort Sag, at saasnart der blev Tale om at anlægge en Jernbane, skulde der søges om Statens Hjælp dertil under en eller anden Form, og Antallet af saadanne Ansøgninger var derfor ogsaa meget-stort; Commissionen af 1869 modtog saaledes ikke mindre end 35 Ansøgninger om Understøttelse. Fra Statens Side blev der ej heller anvendt ringe Beløb, thi indtil Vi 82 var der som Tilskud og Laan (see Tabel IX) udbetalt c. 47 Mill. Kr. (idet de i 1881 bevilligede 5 Mill. Kr. ikke medregnes), men det var dog kun c. 22 °/o af den hele til private Baner anvendte Capital, og Resten maatte altsaa tilveje- bringes paa anden Maade, ved Actier og ved Obligationslaan. Tilskud eller Laan paa billige Vilkaar af Private eller Communer, særligt inter- resserede i Baneanlæget er i Sverrig kun benyttet i en meget begrændset Udstrækning; i 1871 gav Karlskrona-Commune et Bidrag paa 500,000 Kr. til Banen Karlskrona—Wexiø, og s. A. tegnede Jemtlands Lands- thing sig for 100,000 Kr. i Actier i Sundsvalls Jernbane; i 1872 igav Stockholms Commune et Actieselskab, der havde faaet Concession paa Anlæg af Banen Stockholm—Westerås—Bergslagerne, Tilsagn om en 5 °/o Rentegaranti i 40 Aar for et Obligationslaan paa 5 Mill. Kr., men dette Tilsagn forandredes dog senere (kgl. Approbation af 8/i 75) til at Communen tegnede sig for Actier i Banen til et Beløb paa 3x/2 Mill. Kr.; i 1873 tog Elfsborgs Läns Landsthing Actier i Dalslands Jernbanen, og i de følgende Aar skeete noget lignende for flere mindre Baner, f. Ex. til Banen Mariestad.—Moholm tegnede Mariestad Commune sig for 100,000, Lanet for 20,000 Kr., til Banen Westerwik—Åtvidaberg— Bersbo Westervik Commune for 32,000 Kr. osv. Den ved Actietegning tilvejebragte Deel af Anlægscapitalen har været mindre end det kunde ansees for ønskeligt. Undersøges saaledes Forholdet for 35 private Baner, anlagte til forskjellige Tider, viser det sig at der af deres samlede Anlægssum paa c. 135,9 Mill. Kr. er der af Staten givet som Tilskud eller Laan ialt c. 24,2 Mill. Kr., og Resten eller c. 111,7 Mill, er tilvejebragt ved Actier eller Obligationslaan; i Concessionerne til Baneanlægene er der i Almindelighed, og det gjælder for alle de her betragtede 35 Baner, fastsat et Maximum for Obligations-