Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

348 de senere Aars Concessioner er der derfor optaget den Bestemmelse, at saafremt den concessionerede Banes Tilslutning til en anden privat Bane ikke kan ordnes ved mindelig Overeenskomst, vil Sagen være at forelægge for og derpaa afgjøres af Kongen. Skal der være Tilslutning til en Statsbane, skal der af Concessionshaveren indsendes en Plan over Tilslutningen, og intet Arbejde, der berører Statsbanen, maa fore- tages, før denne Plan er godkjendt; han er derhos forpligtet til at af- holde Udgifterne til alle de Arbejder, Udvidelser og Forandringer, som Tilslutningen medfører paa Statsbanen og dens Stationer. Denne Bestemmelse om private Baners Tilslutning til Statsbaner vakte jevnlig Misfornøjelse, idet de private Baneejere gjorde gjældende, at da Sidebanerne tilførte Stambanerne en betydelig Trafik, burde disse afholde de ved Tilslutningen foraarsagede Udgifter, men Regjeringen fastholdt, at de private Baner skulde udføre alle Arbejderne paa Til- slutningsstationen, undtagen de, der nødvendiggjordes ved den forøgede Trafik, som Sidebanen kunde tilføre Stationen, thi disse Arbejder burde udføres paa Statens Bekostning. I 1873 søgte saaledes flere Baner om at Staten vilde udføre Arbejderne paa Tilslutnings-Stationen, men Re- gjeringen afslog det, og forlangte af Rigsdagen kun det Beløb, der var nødvendigt for at udføre de Staten paahvilende, ovenfor nævnte Ud- videlser og Forandringer, og Rigsdagen vedtog dette Forslag. I 1874 bevilligede Rigsdagen dog efter Regjeringens Forslag 45,000 Kr. i An- ledning af Banen Nora—Karlskogas Tilslutning til nordvestre Stambane, men der var her Spørgsmaal om en heel ny Station (Karlskoga), hvis Anlæg var beregnet til 80,000 Kr. De private Baner skulde endvidere deeltage i Driftsudgifterne paa Tilslutnings-Stationen, og ogsaa dette gav Anledning til Klager. Paa Rigsdagen 1876 stilledes et privat Forslag om at fritage de private Baner for denne Udgift, der rigeligt hævedes for Statsbanerne ved den forøgede Trafik; Statsudvalget fremhævede herimod, at nogle Sidebaner vel forøgede Trafiken, at andre derimod vare Concui'renter for Stats- banerne, og at disse ogsaa førte Trafik til Sidebanerne, hvorfor det var rimeligt, at sidstnævnte deeltoge i de forøgede Udgifter paa Stationen; det indstillede derfor, at der ikke toges Hensyn til Forslaget, og Rigs- dagen tiltraadte denne Indstilling. I 1881 gjentoges dog Forsøget, og der stilledes atter Forslag om, at de private Baner uden Udgift kunde benytte den Station, hvor de sluttede sig til Statsbanen, men Rigs- dagen nøjedes ogsaa denne Gang med at henvise Sagen til Regjeringens nærmere Overvejelse. Concessionshaveren forpligtedes til at udrede Udgifterne til det Politilsyn, som i Anlægstiden maatte ansees nødvendig for at over-