Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

354 teriel drives de to korte Baner Wexiø—Alfvesta og Krylbo— Norberg; de to Baner Storå—Guldsmedhyttan og Bångbro—Kloten drives af Banen prøvi__Ludvika, til hvilken de ogsaa nærmest kunne betragtes som Side- baner, Banen Nora-Ervalla af Nora-Karlskoga, Banen Wimmerby- Hultsfred af Nassjø—Oscarshamn og Banen Wislanda Bolmen at Karlshamn—Wislanda. Endelig er der en fælleds Driftsbestyrelse for de 3 Baner, der danne den lange Jernbaneforbindelse fra Hultsfred (paa Nassjø—Oscarshamn Banen) over Westervik, Bersbo, Atvidaberg til Norsholm paa østre Stambane, ligesom for Helsingborg og Landskrona- Banerne. De Fordringer, der ved Jernbaneanlæg maa stilles af Krigsbesty- relsen med Hensyn til Landets Forsvar, og som deels gaa ud paa en heldig Retning af Linierne i strategisk Henseende, deels paa en til- strækkelig Trafikevne, har man søgt at imødekomme paa forskjellige stader. For Statsbanernes Vedkommende gjorde Hensyn ttil Landets For- svar sig hyppigt gjældende ved Valget af Hovedlinierne;, og bidrog ikke uvæsentlig til Afgjørelsen af meget omtvistede Spørgsimaal om Lime- valg, f. Ex. for de to fra Stockholm udgaaede Stambamer; Krigsbesty- relsens Anskuelser om Linierne forlangtes derfor ogsaa forinden Planerne appi’oberedes. Senere overtog Staten af næsten udelukkende militaire Grunde Anlæget af en kortere Stambane, nemlig Sidebanen Skøfde—Karlsborg, der sætter denne Centralfæstning i Forbindelse med vestre Stambane. Endvidere har Staten for at bringe Orlogshavnen Karlskrona i Forbindelse med Jernbanenettet bragt store Offre (et Til- skud paa 1,100,000 og et Laan paa 2,600,000 Kr.), deels for at frem- skynde Anlæget af Banen Karskrona—Wexiø, deels for at faa den anlagt med en hensigtsmæssig Construction (bredt Spor). Dernæst er der under Anlæget taget særegne Hensyn til Militair- etatens Fordringer til Driften af Banerne under Krigsforhold, og disse Hensyn ere bievne nærmere fastsatte ved en kgl. Resolution af 16/s 77, hvori der bestemtes, at hvor der var over 1,85 Miil (14 km.) mellem Stationerne paa Stambanerne, skal der anlægges Undvigepladse af en bestemt Størrelse for at der under en Krig kun ved Lægning af Skin- nerne hurtigt kunde tilvejebringes et Krydsningspunkt for de militaire Tog; dernæst skulle Stationerne indrettes saaledes, at to eller flere Militairtog kunne krydse hverandre, samt let lade og udlade Transpor- terne; endelig at alle større Broer og Viaducter skulle indrettes til en hurtig Ødelæggelse ved Sprængning (Anlæg af Minekamre i Pillerne).