Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
353
virksom Control med de private Baners Drift, men hvorvel Statsudvalget
erkjendte, at en saadan kunde være heldig, indstillede det og vedtog
Rigsdagen at overlade til Regjeringen selv at træffe dertil hørende For-
anstaltninger. Ifølge en almindelig Bestemmelse i den senere Tids Con-
cessioner har Staten ogsaa sikkret sig Ret til Tilsyn med Banens
Vedligeholdelse, — der ligeledes skeer gjennem »Vag- och Vattenbyg-
nads-corpsen«, — og til at kræve indført de Forbedringer eller For-
andringer, som Driftens Sikkerhed maatte forlange.
De private Jernbaners Administration skeer i Almindelighed
gjennem en Direction, valgt af Baneselskabets Generalforsamling, og
under denne er ansat en administrerende Directeur og en Trafikchef
(eller begges Virksomhed er forenet i een Person), samt det øvrige til
Drift og Vedligeholdelse fornødne Personale. Ejes Banen saavel af
Svenske som af Udlændinge, skal altid eet eller flere Bestyrelsesmed-
lemmer være indfødte Svenske og bosat i Sverrig. For flere Baner (f.
Ex. Bergslagernes, Køping—Hult, Sundsvall—Torpshammer, de, der
have faaet Laan efter 1871, o. s. v.) udnævner Regjeringen et af Be-
styrelsesmedlemmerne, ligesom den udvælger et Medlem til Revision af
Regnskaberne, særligt af Hensyn til Statens Indløsningsret. Det revi-
derede Regnskab indsendes til Departementet.
Anlægsmaade og Drift af de private Baner. Herom vil der
i et senere Afsnit (tekniske og statistiske Bemærkninger) findes nær-
mere Oplysninger, og der skal her kun gjøres opmærksom paa den paa-
faldende Mængde Sporvidder, der er anvendt i Sverrig til de private
Baner; medens Statsbanerne alle have samme Sporvidde, nemlig 4' 8V2"
eng. (1,44 m.), saa have de private benyttet 7 forskjellige, hvoraf enkelte
ligge hinanden saa nær, at det synes overflødigt at indskyde nogen ny,
idet disse Sporvidder ere 4,83 —4,10— 4,00 —3,68—3,59 —3,00 og 2,70 Fod
eng. (1,44—1,22—1,19—1,09—1,07—0,89 og 0,80 ni.)5 de forskjellige Spor-
vidder ere dernæst anvendte paa en ligesaa paafaldende Maade, idet
Baner, der danne en ligefrem Forlængelse af hinanden, ikke have samme
Sporvidde. Det brede normale Spor er dog hyppigst anvendt, og af de
den Vi 82 fuldførte eller under Arbejde værende Baner havde c. 70 °/o
af Længden normalt Spor, saaledes at kun c. 30 °/o havde benyttet en
af de 6 ovennævnte mindre Sporvidder, og to af disse fandtes endog
kun paa en samlet Længde af 11,3 Miil (85 km.).
Driften besørges ikke altid af det Selskab, der ejer Banen, men er
undertiden overdraget til et særligt Driftsselskab, undertiden overtaget
af Statsbanerne eller af en anden tilstødende Bane. Saaledes drives
Banen Stockholm—Westerås—Bergslagerne tilligemed de to tilstødende
Baner Sala—Tillberga og Norbergs Jernbane af et særligt Driftsselskab,
og det samme er Tilfældet med Banen Køping—Hult; ved Statens Ma-
23