Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling
Forfatter: L. Koefoed
År: 1884
Forlag: FR. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 622
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
baner, vestre og søndre, fuldførtes ogsaa i kortere Tid end. oprindeligt
var bestemt i Regjeringens Plan), saa. gik Regjeringens Forslag dog som
Regel uformindsket igjennem, og kun i en enkelt Periode modsatte Rigs-
dagen sig gjentagne Gange Regjeringens Ønske om en hurtig Fremme
af Anlægene. Bevillingernes Størrelse (see Tabel X) var i den første
Periode af Statsbanebygningen meget betydelig, idet de for de 3 tre-
aarige Finantsperioder 1856/s7—1862/63 beløb sig til 73,4 Mill, eller c.
8,2 Mill. Kr. aarligt, men i den følgende Periode, da Regjeringen for-
langte Penge til at fortsætte Arbejderne paa de 3 paabegyndte Stam-
baner, den nordvestre, den østre og den nordre, indskrænkede Rigs-
dagen sig til at bevillige Penge til at fortsætte Anlæget af den ene,
den nordvestre Stambane, og det endog i saa smaa Beløb, at Anlæget
af denne 27,6 Miil (208 km.) lange Bane medtog 8 Aar; det samme var
Tilfældet med de to andre, ovenfor nævnte Stambaner, der først fuld-
førtes 12__13 Aar efter at den første Bevilling til deres Anlæg var
givet, uagtet det jevnligt, saavel af Regjeringen som paa Rigsdagen frem-
hævedes, hvor uheldig denne langsomme Gjennemførelse af de vedtagne
Planer var, bl. a. ved de ringe Indtægter af de korte Banestykkers
Drift. De af Rigsdagen 1865A>6—72 bevilligede Beløb var i Gjennem-
snit kun c. 3,9 Mill. Kr., for et enkelt Aar endog kun 3 Mill. Kr., men
i de følgende Aar indtil 1881 arbejdedes der atter med stor Kraft paa
Bygningen af Statsbanerne, og for de 9 Aar beløb Bevillingerne sig til
c. 80 Mill. Kr., altsaa i aarligt Gjennemsnit c. 9 Mill. Kr.
At Statsbanerne forud vare vedtagne i deres Hovedsræk medførte
for de private Baneanlæg den Fordeel, at der gaves Lejlighed til i god
Tid at forberede Anlæget, men den væsentligste Grund til de private
Baneanlægs hurtige Udvikling var dog, — ved. Siden of den Støtte,
Staten directe gav dem, — den Lethed, hvormed Capitaler i de senere
Aar kunde rejses til dens Slags Foretagender, omend det ogsaa var
paa mindre billige Vilkaar, at det kunde skee. Men en Følge af denne
hurtige og pludselige Udvikling var ogsaa den, at der anlagdes et saa
stort Antal selvstændige Baner, at der den 1/i 82 var 70 private Baner
i Drift eller under Arbejde; men at have 70 private Baner, der gjennem-
snitligt faa en Længde af c. 8, o Miil (60 km.), er selvfølgeligt ikke hel-
digt, naar ikke en stor Deel af disse Baner ere reent lokale Sidebaner
til Hovedbaner, thi naar flere private Baner indgaa som Led i en
længere Forbindelseslinie fremstaaer let flere Ulemper deraf; Kjøre-
planerne kunne ikke altid sammenpasses paa den heldigste Maade, ved
Godsforsendelser kan man paa de lange Transporter ikke nyde godt af
de aftagende Taxter, saaledes at Transporterne let blive for dyre, i
Krigstid kan Eenheden i Banetransporterne ogsaa let gaa tabt, osv;
denne Fordeling i mange smaa Baner bliver særlig uheldig, naar de