Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

368 Naar den nordre Stambane føres paa samme Maade fra Stock- holm midt i Vinklen mellem Målaren og Havet, vil den træffe en Be- folkning, der driver Agerbrug, Bjergværk og Industri, og som trænger til lette Afsætningsveje, og jo mere, jo længere man kommer frem, thi jo større bliver Besværlighedei’ne og Udgifterne ved Transporterne. Stambanen bør derfor føres i Retningen Upsala — Sala — Dalelfv (til et Punkt paa den nyanlagte Gefle—Dala Bane) og senere videre mod N. Banen Stockholm — Upsala bør gaa 0. for Sigtuna-Fjord, fordi den herved bliver c. 3,5 Miil kortere og til mest Gavn for den større Landsdee] mellem Fjorden og Havet; Egnen V. for Fjorden har kun kortere Afstande til Mälaren og dens Bugter. Banen kommer vel til at gaa langs den sejlbare Fjord, og det vilde af den Grund være heldigere at føre den længere mod 0., hvad der dog ikke er foreslaaet af Hensyn til Hovedtrafiken mod N. At følge den lige Linie Upsala—Gefle, som af Commissionen fore- slaaet, er uheldigt, thi deels kommer den nordlige Deel af Linien for nær Havet, deels er det ikke den korteste Vej mellem Stockholm og Gefle, der i 7 Maaneder af Aaret er i Søforbindelse med hinanden, hvorpaa det kommer an, men derimod paa en Forbindelse med det indre Land. Linien bør derfor svinges i Retningen Upsala — Sala, hvorved den vil overskjære de Veje, ad hvilke Trafiken mellem Hovedstaden og de nordlige Egne hidtil er gaaet, og hvorved den noget vil afhjælpe den hidtilværende Mangel paa gode Forbindelser i Egnen om Sala og i Da- larne. Ved endelig at føres fra Sala til omtrent midt paa Gefle — Dala-Ban en, vil Stambanen forøge Trafiken paa denne Bane og derpaa drage den mod S. Den store Trafik, der saaledes sandsynligviis vil samles fra de nord- lige Egne paa den nordre Stambane, burde kunne gaa mod S. og V. uden at gaa over Stockholm, og et heldigt Tillæg til Stambanen vil der- for være en Forbindelsesbane Sala — Strømsholmskanal — Linde — Frøvi, altsaa en Forbindelse med Banen Køping—Øi’ebro; de folkerige og industridrivende Egne mellem Sala og Ørebro vilde derved komme i Forbindelse med Nerike, med de nordlige Egne og Stockholm, og en Udvexling af Agerbrugs- og Bjergværks-Producter m. m. blive lettet. Skulde Terrainforholdene gjøre Anlæg af denne Bane vanskelig, foreslaaer Oberst Ericson subsidiairt en Bane Sala — Westerås — Kø pin g. Betragtes det foreslaaede System i sin Heelhed, viser det sig at bestaa af en Bane, der fra Malmø (i let Forbindelse med Kjø- benhavn) i omtrent lige Linie gaaer over Jønkøping, Norrkøping, Stock»- holm til Upsala, gjennem Småland og de rigeste og bedste Distrikter, berørende Havet og de store indre Vandforbindelser paa 7 Steder: